Rehaps er onlinebaseret, og Heidi Sigvardt driver sin virksomhed fra computeren, når hun da ikke lige opsøger potentielle sælgere i kommuner og hjælpemiddelforhandlere. Foto: Ressource City. 

Iværksættervirksomheden Rehaps formidler køb og salg af brugte hjælpemidler. Der er mange købere på markedet, og mange hjælpemidler, der ikke bliver brugt. Men det er svært at få kommunerne, der ligger inde med de fleste hjælpemidler, til at sætte dem i omløb. Nu satser Rehaps på at få dem med ved at hjælpe med grøn omstilling.

”Jeg plejer at sige, at det er ligesom Bilbasen, bare med hjælpemidler”.

Sådan beskriver iværksætter Heidi Sigvart konceptet bag sin virksomhed, Rehaps. Det Næstvedbaserede Rehaps er en onlineportal, hvor private, virksomheder og offentlige institutioner kan sælge og købe brugte hjælpemidler. Alt fra rollatorer og bruse-armaturer til hospitalssenge og trappelifte kan skifte ejer gennem portalen.

Under sloganet ”brugte hjælpemidler til nye ejere” ønsker Heidi Sigvardt, der er uddannet ergoterapeut, at sikre, at brugte hjælpemidler af høj kvalitet kommer ud og bliver brugt helt op – og det til en overkommelig pris for brugerne.

”I bund og grund handler det jo om mig og mit terapeuthjerte. For mig er det jo rigtig vigtigt, at folk kan få de hjælpemidler, de har brug for”, siger hun.

Store mængder af hjælpemidler samler støv

Heidi Sigvardt har en fortid som sælger af hjælpemidler. Ideen til Rehaps kom til hende, fordi hun gennem sit arbejde kom rundt i virksomheder og kommuner og erfarede, at der findes rigtig store mængder af hjælpemidler, som ikke bliver brugt.

Især ude i kommunernes depoter, men også på forhandlernes lagre, er der mange hjælpemidler, som ligger og samler støv og ender med at blive smidt ud, selvom de ikke fejler noget.

”Forhandlerne får jo varer retur fra kunder, som ikke kan sælges som nye, og man fejlindkøber også noget. Og alle kommuner har jo et hjælpemiddeldepot. Nogle kommuner er bedre end andre, men f.eks. landets største kommuner har tonsvis stående. Det bliver bare sat på hylden. Og når de så skal bruge noget lagerplads, så smider de det ud. Det er sådan, det er, desværre”, fortæller Heidi Sigvardt.

Betaler i dyre domme for nyt

Samtidig mødte hun borgere, som betalte i dyre domme for nye hjælpemidler, som de ofte ikke fik brugt særlig meget.

Det kunne være mennesker med en terminal diagnose, der pludselig var nødt til at have en stolelift, så de kan blive boende i deres hus.

”Der er 8-10 måneders behandlingstid i kommunen på at få bevilget en. Det har man ikke rigtig tid til at vente på, når man er terminal patient. Så de fleste køber dem jo privat. Betaler 60-80.000 kr. for at få sådan én monteret. Så brugte de den i 2 måneder, og så døde de,” fortæller Heidi Sigvardt.

Både private købere og virksomheder

Gennem de sidste to år har pårørende til afdøde og alle andre med hjælpemidler, de ikke skulle bruge mere, så kunne komme af dem på onlineportalen rehaps.dk.

Køberne på platformen er ofte private med særlige behov, der gerne vil have andre modeller af udstyr, end dem, som kommunen kan tilbyde – det kan være en rød rollator i stedet for kommunens grønne. Eller det kan være ekstraudstyr til seniorer, som kommunen ikke hjælper med.

Men også virksomheder og institutioner benytter platformen. Rehaps har fx formidlet salget af et par brugte hospitalssenge fra et plejecenter til hhv. et rederi, der skulle bruge den på sygestuen på et skib, og til et bosted, der skulle hjælpe en beboer med at købe en egnet seng for beboerens egne penge.

Hvor køberne og de private sælgere har taget rigtig godt imod konceptet, så har det vist sig uhyre svært at få indehaverne af de store partier af brugte hjælpemidler, nemlig forhandlerne og kommunerne, til at sælge ud af deres lagre på platformen.

Svært at få kommuner til at sælge

Især kommunerne er det vigtigt for Rehaps at få et samarbejde op at køre med, fortæller Heidi Sigvardt.

”Lige nu kører portalen fortrinsvist på det, de private borgere sælger. Men det er jo en forsvindende lille del af det, der findes derude. Det er kommunerne, der har guldet. For i Danmark er hjælpemidler jo en offentlig ting, så det er det offentlige, der sidder med hjælpemidlerne i langt de fleste tilfælde.  Derfor skal vi have fat i alt det, som det offentlige har stående og aldrig bliver brugt, og som bare bliver smidt ud. Det er det man skal have ud og have aktiveret.”

Men at få sparket døren ind til samarbejde med kommunerne har vist sig at være en utrolig svær nød at knække. Dels er der mange ansatte i kommunerne, der fejlagtigt tror, at kommuner ikke må sælge og have fortjeneste. Og dels fordi de ikke kan overskue, hvordan de skal gribe det an.

”Det er rigtig svært at finde den person, som vil tage sig af det. Jeg har haft nogen møder med nogen forskellige kommuner. De siger til mig ’Nej, hvor lyder det spændende, kom tilbage, når I er kommet i gang’. Det er for bureaukratisk, de orker ikke at tage hul på det. Og lige så snart vi kommer højere op i hierarkiet, så begynder de at have de der antagelser, hvor de tror at man ikke må sælge de brugte hjælpemidler, fordi det kan være konkurrenceforvridende”, fortæller Heidi Sigvardt.

Grøn omstilling er også for hjælpemidler

Et vigtigt mål med Rehaps er at få sat gang i en helt naturlig cirkulær økonomi inden for hjælpemidler, forklarer Heidi Sigvardt.

”Hjælpemidler er egentlig bare varen, der bliver solgt. Det her handler om grøn omstilling”, siger hun.

Og netop på den grønne omstilling kan Rehaps være en stor hjælp for kommunerne, mener hun.

”Dels kan det jo spare dem for noget tid. Lige om lidt skal de jo kildesortere, så det kan spare dem for noget tid, at de sælger de videre. Det kan også være, at det kan spare dem mange andre steder. Vi skal have fat i alt det, som det offentlige smider ud, og har stående og aldrig bliver brugt. Det er det man skal have ud og have aktiveret. Alle kommuner taler om grøn omstilling, og de vil være med på bølgen. Hvordan kan de så smide så meget ud? Det passer jo ikke sammen.”

Beskæftiger sig ikke traditionel med grøn omstilling

Men selvom Heidi Sigvardt har præsenteret sammenhængen til grøn omstilling for flere kommuner, er det endnu ikke lykkes at få et samarbejde i stand.

Heidi Sigvardt mener, det er fordi hjælpemiddelområdet ikke traditionelt har beskæftiget sig med værdier som genbrug og grøn omstilling, mener Heidi Sigvardt.

”Det med grøn omstilling har jo været vej og park og sådan noget, det har været nogen helt andre sektorer, end der hvor de er i. Jeg tror slet ikke, de har set det, der hvor de er. Den enkelte bestyrer af et hjælpemiddeldepot kan måske godt se ideen. Men er svært at få nogen til at comitte sig til det. De siger alle sammen, at de synes, det lyder super-spændende. ’Ring, når det er kommet i gang’, siger de. Øh, ja, tak. Men hvem skal hjælpe mig i gang?”, fortæller Heidi Sigvardt.

CO2-beregninger skal hjælpe åbne døren til kommuner

Løsningen på at få samarbejde i gang med kommuner er at udvikle materiale, der klart og tydeligt viser, hvordan kommunerne vinder ved at samarbejde med Rehaps om at recirkulere brugte hjælpemidler. Det får Heidi Sigvardt nu hjælp til fra fagfolk inden for grøn omstilling.

Via møder med Ressource City er Heidi Sigvardt kommet med i projektet Grøn Cirkulær Omstilling, hvor hun nu får konsulentbistand til at arrangere møder med kommunerne. Her får hun også hjælp til at udvikle en forretningsmodel og konkrete CO2-beregninger, hun kan bruge til at synliggøre, hvor meget CO2 kommunerne kan spare ved at genbruge f.eks. en plejeseng frem for at smide den ud.

”Hvis jeg kan hjælpe kommunerne med at se, hvor meget CO2 de sparer på at recirkulere de brugte hjælpemidler i stedet for at smide dem ud. Det er jo nogen tunge ting. Der er jo elektronik på rigtig mange ting, og det er noget af det, der vejer tungt i CO2målingerne. Så hvis kommunernes regnskab skal gå op, og det skal det jo, kommunerne har jo ikke frit valg, om de har lyst til grøn omstilling, de SKAL grøn omstilling. De er jo nødt til at tage imod på en eller anden måde. Det tror jeg bare, de skal forstå.”

Projekt skaber nødvendigt materiale

Dialogen med kommunerne er så småt ved at komme i gang, og når forløbet med Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) er slut til marts, forventer Heidi Sigvardt at have hul igennem til flere kommuner.

”Jeg tror, jeg har materiale til at oplyse ude i kommunerne, når jeg er færdig med det her GCO-forløb. Det er det, jeg tænker, jeg kommer til at sidde med på den anden side. Forhåbentlig har jeg også noget, jeg kan arbejde videre med i forhold til forretningsmodellen. Men så har jeg den viden, fordi jeg har været tæt på nogen kommuner, og talt med dem. Og vi har lavet alle beregningerne, så jeg har en hel masse skyts til at fortælle om, hvad er det egentlig, man kan flytte på det her område, ved at gå ind i det”, siger Heidi Sigvardt.

’Kig inde på Rehaps.dk’

Håbet er, at begyndende samarbejde med enkelte kommuner med tiden vil brede sig ud til hele landet, så alle i det offentlige vil have en opmærksomhed på, at hjælpemidler er noget, der skal genanvendes, til det er slidt op.

Både så man sætter tiloversblevne hjælpemidler til salg til gavn for både private, træningscentre, fysioterapier mv., som ikke har økonomi til at købe nye kvalitetsmodeller. Og så Rehaps bliver det naturlige brand, man sætter i forbindelse med brugte hjælpemidler.

”Jeg har en drøm om, at ansatte i kommunerne og så videre siger til borgerne, at hvis de mangler noget, ’Jamen kig inde på Rehaps.dk’”, siger Heidi Sigvardt.

Læs mere om Rehaps.dk

Læs mere om projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO)