Kommende arrangementer i efteråret 2018 i Ressource City

Arrangementer er vigtige i forbindelse med oprettelse og vedligeholdelse af netværksforbindelser. Hos Ressource City finder vi et arrangement vigtig af netop den grund, men vi ser det også som en mulighed for at sprede viden, værdi og vækst om cirkulær økonomi for virksomhederne i vores netværk. Derfor afholder vi også ofte arrangementer. Sæt allerede nu kryds i kalenderen for sidste halvdel af 2018 og vores konference i 2019!

Arrangement: Ressource City – Netværket

cirkulær økonomi+ressource city+arrangement+invitation+netværk

 

I det tidlige efterår sørger Ressource City for at du og din virksomhed er helt opdateret på succesmulighederne i cirkulær økonomi. Vi har inviteret centerleder Per Møller fra Dansk SymbioseCenter til at holde et oplæg, hvor han vil fortælle om den succesfulde industrielle symbiose mellem en række virksomheder i Kalundborg, der har skabt grøn vækst, jobs og ressourcebesparelser.

Vi får også besøg af Rasmus Jørgensen fra KALK og Rasmus Møller Bentzen fra Ropox, som begge vil dele deres erfaringer med implementeringen af cirkulær økonomi i deres virksomheder.

Du kan læse mere om arrangementet her.

Hvad? Arrangementet Ressource City – Netværket
Hvor? Maglemølle 31, 4700 Næstved
Hvornår? Kl.15- 17, torsdag d. 13. september 2018

Arrangement: Business- og affaldsdating

Arrangementet har særligt fokus på inspiration, og vi har hertil fundet en endnu hemmelig oplægsholder, der vil fortælle om værdien af partnerskaber og netværk. De deltagende virksomheder vil efterfølgende få mulighed for 2 minutters præsentation af businessmuligheder og affaldsfraktioner for de øvrige deltagere i arrangementet.

Herefter vil der være networking og dating imellem virksomhederne med Ressource City-sekretariatet som tovholder.

Hvad? Arrangementet Business- og affaldsdating
Hvor? Maglemølle 31, 4700 Næstved
Hvornår? Kl. 15-17, torsdag d. 11. oktober 2018

Arrangement: Glasklyngen i Næstved

 

Du og din virksomhed kommer på besøg hos Reiling Glasrecycling Danmark og Ardagh Glass Holmegaard for at opleve de to virksomheders imponerende produktionsfaciliteter til genanvendelse og produktion af glas. Deltagerne bliver opdelt i to hold, og vil blive transporteret mellem Reiling og Ardagh.

Der er afgang fra Ressource City på Maglemølle 31, hvor arrangementet også afsluttes med forplejning og networking.

Bemærk at der er begrænset deltagerantal.

Hvad? Arrangementet Glasklyngen i Næstved
Hvor? Ressource City, Maglemølle 31, 4700 Næstved + Reiling Glasrecycling Danmark + Ardagh Glass Holmegaard
Hvornår? Kl. 12.30-16.30, torsdag d. 8. november 2018

Arrangement: Ressource City Konferencen 2019

Steen Hildebrandt+Ressource City+konference+professor emeritusDen årlige Ressource City konference om cirkulær økonomi har i 2019 primært fokus på Danmarks internationale erhvervsmuligheder inden for cirkulær økonomi. Vi kan allerede nu offentliggøre at Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet her blandt talerne på konferencen.

Program for konferencen er under udarbejdelse og vil blive opdateret løbende.

Hvad? Arrangementet Ressource City Konferencen 2019
Hvor? Maglemølle 31, 4700 Næstved
Hvornår? Kl. 12.30-17, torsdag d. 24. januar 2019