Aktiviteter

Projektet indledtes med, at AffaldPlus på sin side foretog en kortlægning af fokusmaterialerne, mens de deltagende kommuner dels screenede deres lokale erhvervssammenslutninger, dels de lokale virksomheder for mulige samarbejdsrelationer.

Kortlægningen af fokusmaterialerne kom der et katalog ud af. Kommunernes screening af erhvervssammenslutninger opsamlede AffaldPlus i et notat, og som Ressource City lagde til grund for sonderinger omkring samarbejdsmuligheder.

Kommunernes screening af mulige virksomheder, der kunne indgå i projektet og modtage konsulentbesøg, gav ikke umiddelbart det ønskede resultat. Det skyldtes ikke mindst en fejlvurdering i projektdesignet af, i hvilket omfang de medvirkende kommuners affalds- og miljøforvaltninger havde kendskab til de lokale virksomheders råvareforbrug og slutprodukter (og dermed virksomhedernes muligheder for at genanvende affald fra genbrugspladserne).

Affalds- og miljøforvaltningerne har således pr. definition til opgave at overvåge de utilsigtede emissioner fra virksomhederne – ikke råvareforbrug og slutprodukter. Forvaltningerne havde derfor ikke de bedste muligheder for at byde ind med rekrutteringsforslag til projektet.

Ressource Citys forsøg på at nå ud til virksomhederne via erhvervssammenslutningerne havde også en svær gang på jord, da erhvervssammenslutningerne for det første viste sig at have en meget stor respekt for ikke at blande sig unødigt i deres medlemmers daglige virke, og for det andet heller ikke kunne sige sig fri for at beskytte deres eventuelle viden af konkurrencehensyn (overfor andre byer og kommuner). Rekrutteringen af mulige samarbejdspartnere viste sig derfor vanskeligere end først antaget, og det er en vigtig lære til andre, at denne del af processen kan være meget tidskrævende.

Det lykkedes imidlertid Ressource City – bl.a. efter gennemførelse af et orienteringsmøde med indbudte virksomheder – at skabe kontakter til i alt otte virksomheder, som NIRAS efterfølgende besøgte og undersøgte. Sideløbende foretog NIRAS en screening af mulige teknologier og forretningsmodeller, der ville kunne håndtere fokusmaterialerne fra AffaldPlus’ genbrugspladser. Der inddroges erfaringer fra ind- og udland både med hensyn til behandlingsmetoder af de enkelte fokusmaterialer (samt en blandingsfraktion af Metal/Glas/Plast, som kommunerne forventes at indsamle fra husstande i løbet af 2018, og som derfor samtidig også vil kunne afleveres på genbrugspladserne), og med hensyn til modeller for afsætning af genbrugspladsaffald til virksomheder.

Med såvel behandlingsmetoderne som forretningsmodellerne i ballasten aflagde NIRAS besøg hos de otte interesserede virksomheder, og kunne på denne baggrund opsummere dels hvilke virksomheder, der potentielt ville kunne aftage en eller flere typer fokusmaterialer, dels opstille værdikædebetragtninger, der viste, hvilke potentialer der ville være i at tænke netop i værdikæder, hvor virksomhederne samarbejder om genanvendelsen af fokusmaterialerne. 

De besøgte virksomheder inviteredes efterfølgende til en workshop, hvor resultaterne fremlagdes, og samarbejdsmuligheder – også virksomhederne imellem – drøftedes.

På denne baggrund kunne NIRAS afslutningsvis opstille seks forslag til cases, hvor der indgår forsøg med:

• socioøkonomiske arbejdspladser,
• modeller for afsætning af genbrugspladsaffald til virksomheder,
• fremme af afsætning af genbrugte materialer fra lokale virksomheder gennem etablering af et øget, kommunalt markedstræk,
• behandling af MGP og her især plastdelen,
• lokal genanvendelse af kabel- og elskrot-affald i samarbejde med producentansvaret, og
• opbygning af kursuscenter/Bed&Breakfast med genbrugstema.

Derudover beskrives forslag til en række øvrige aktiviteter.

Som en lille bonus-gevinst sikrede Ressource City et miniprojekt, hvor en Bitter-BAR på Roskilde Festival fik leveret træ fra AffaldPlus’ genbrugspladser til fremstilling af facadebeklædning.