Close
Skip to content

Nye grønne love og regler har konsekvenser for din virksomhed

green_change_logo_rgb
Der bliver indført en del ny lovgivning med væsentligt øgede krav til virksomheder i disse år som led i at lægge en dæmper på klima- og miljøkriser. Uanset om I er en produktionsvirksomhed, om I udfører håndværksarbejde eller jeres virksomhed udbyder en service, er det vigtigt, at I sætter jer ind i alle de nye krav.

Foto: Colourbox

Der bliver indført en del ny lovgivning med væsentligt øgede krav til virksomheder i disse år som led i at lægge en dæmper på klima- og miljøkriser. Uanset om I er en produktionsvirksomhed, om I udfører håndværksarbejde eller jeres virksomhed udbyder en service, er det vigtigt, at I sætter jer ind i alle de nye krav.

 

Affaldsbekendtgørelsen

Affaldsbekendtgørelsen beskriver blandt andet, hvordan erhvervsvirksomheder skal håndtere deres eget affald. Den rummer desuden de detaljerede regler, som kommuner og private indsamlingsaktører mv. skal følge, når de indsamler affald. Den eksisterende bekendtgørelse trådte i kraft 1. januar 2021.

Engangsplastdirektivet

Et forbud mod engangsplast så som drikkekopper, sugerør, vatpinde, vådservietter, stænger til balloner og visse fiskeredskaber samt krav om mærkning af plast trådte i kraft i Danmark 3. juli 2021.

Udvidet producentansvar for emballage

Enhver virksomhed, der pakker sine produkter i emballage, eller importerer emballerede produkter, er fra 1. januar 2025 selv ansvarlig for at indsamle eget emballageaffald og sikre, at det bliver genanvendt. Det er altså dem, der benytter emballagen, der bliver ansvarlig, ikke emballagefabrikanten.

Handlingsplan for cirkulær økonomi

Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Det skal ske ved at undgå affald og ved at fremme cirkulær økonomi, der bevarer produkter og materialer i kredsløb og udnytter deres værdi så længe som muligt. Dette er omdrejningspunktet for Handlingsplan for cirkulær økonomi, som et flertal i Folketinget vedtog i juni 2021.

Klimakrav føjet til bygningsreglementet

Bygningsreglementet får tilføjet klimakrav fra 1. januar 2023. Formålet er at nedsætte CO2-udledningen fra byggeri. Klimakravene medfører, at alle, der arbejder med byggeri eller leverer materialer til byggeri, skal kunne dokumentere CO2-aftryk.

Projekt Green Change Zealand er støttet af: