Ressource City deler
visionerne på P4 Sjælland

P4 Sjælland finder Klima100-prisen ligeså vigtig som vi gør. Derfor viste Michael Elgaard journalisten Gustav Juul rundt i Ressource City-området, hvor han fortalte lidt om vores visioner:

– Vi vil lære danskerne at blive bedre til at genanvende affald. Vi står og kigger på flere bunker glas, som sorteres af Reiling Glasrecycling, og efterfølgende køres til Ardagh Glass i Holmegaard, hvor der produceret nye glasflasker.

Ressource City deler visionerne på P4 Sjælland

Det er blot én god historie ud af mange. Ressource City handler ikke kun om genanvendelse af glas, men også formidlingen af viden omkring genanvendelse i det hele taget, særligt af affald. Elgaard nævner blandt andet vores projekt Affald Er Guld, der handlede om at vi skal passe på vores affald. – Affald er ressourcer, der ikke bare skal brændes, fortæller Michael Elgaard.

At være kåret som et af de 100 bedste klimaprojekter i Danmark har ikke kun betydning for Ressource City. Det styrker også brandingen af Næstved, som vi også arbejder med.

– Lige nu arbejder vi på at blive et Videnscenter for Cirkulær Økonomi, som går i luften i efteråret. Vi kan bruge kåringen til gavn for vores virksomheder, skabe grønne forretningsmodeller, og vækste i Næstved og hele region Sjælland.

Det er ikke kun særligt udvalgte virksomheder, der har mulighed for at blive en del af Ressource Citys grønne klynge. Hvis man har en virksomhed, er man velkommen til at kontakte os, hvis man har et ønske om at arbejde med cirkulær økonomi, kigge på sit affald, sine ressourcestrømme og sin bundlinje. Som Elgaard fortæller:

– Hvis man sorterer affaldet bedre, så kan det mærkes på bundlinjen; man bruger færre ressourcer.

Vil du høre indslaget, er det muligt at finde podcasten på P4 Sjællands hjemmeside her. Indslaget begynder 2:41:18.