Ressource City kom helt ud i
rummet til årets konference
30. januar 2020
Den 29. januar var dagen, hvor Ressource City kom helt ud i rummet – og tilbage igen på Maglemølle. Det skete i forbindelse med Ressource Citys konference om cirkulær økonomi med over 170 tilmeldte sig fra vidt forskellige brancher, organisationer og uddannelsesinstitutioner.
Dagens hovedtalere var astronaut og civilingeniør Andreas Mogensen fra European Space Agency – ESA, som gav os indblik i rumfartens vitale rolle, fx med dataindsamling til fri brug og den betydning rumfarten har for den grønne omstilling. Projektudviklingsdirektør Mia Manghezi fortalte om PensionDanmarks tiltag inden for bæredygtigt byggeri og social bæredygtighed med brugerinvolvering. CEO Lars Erik Knaack tog os med på NOVENCO Building & Industrys cirkulære rejse med deres ventilatorer, der blandt andet køler Facebooks servere. Og sidst men ikke mindst fortalte Jesper Blicher-Nordkvist fra Reiling Glasrecycling om Glasklyngen i Næstved, der i 2019 løb med anerkendelsen som en af verdens 100 bedste klimaløsninger.
De engagerede deltagere under de tre workshops gav værdifulde input, og var med til at besvare dagens overordnede spørgsmål: “Hvordan omsætter vi viden og idéer til handling i omstillingen til en cirkulær økonomi?”. Vi glæder os til at opsamle alle input i et Idekatalog, der indsendes til relevante ministre og styrelser til inspiration i forbindelse med arbejdet med kommende planer og projekter.
Vi siger tusind tak til alle deltagerne, talerne og oplægsholdere for deres indsats – vi gør det sammen, og vi er godt på vej!
Nåede du ikke med til årets konference om cirkulær økonomi?
Download præsentationerne fra dagen her
Talere
Workshop 1
Digitale løsninger skaber cirkulære byer
Workshop 2
Cirkulær forretning – hvorfor og hvordan?
Workshop 3
Den enes restmateriale, den andens ressource