Webinar: Business- og Affaldsdating 2020

Business- og Affaldsdating 2020

torsdag den 28. maj 2020 klokken 14 – 15.30

Webinar

Årets Business- og Affaldsdating bliver digital

I samarbejde med projekt Grøn Cirkulær Omstilling gentager vi succesen fra tidligere år og inviterer til Business- og Affaldsdating!

Grundet COVID-19 afholdes arrangement i år som webinar. Udover en række spændende og inspirerende præsentationer fra virksomheder og organisationer, udvider vi arrangementet med oplæg med gode eksempler på cirkulær økonomi i praksis.

Præsentér dine restmaterialer eller grønne forretningsideer

Du og din virksomhed får mulighed for at præsentere jeres restmaterialer og erhvervsaffald – eller jeres grønne forretningsideer for potentielle samarbejdspartnere. Virksomhedens affald kan have et stort forretningspotentiale. På webinaret har du mulighed for at vise dit erhvervsaffald. Måske har de øvrige deltagere en god idé til, hvad det kan bruges til – og sammen kan I måske skabe et nyt cirkulært produkt.

Lad dig inspirere

Du kan også deltage i webinaret uden at præsentere, og blot lade dig inspirere af de andre deltagere. Der er mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne via chatfunktionen. Vi kan ikke love, at alle spørgsmål vil blive besvaret, men de mest relevante vil blive valgt ud og stillet til oplægsholderne, hvis tid og emne tillader dette.

Tilmeld dig allerede nu

Tilmeld dig og din virksomhed på vores hjemmeside. Her skal du vælge om du kun ønsker at deltage i webinaret eller om du også ønsker at vise en kort præsentation på 6 minutter. Webinaret foregår i Teams. Du behøver ikke downloade appen for at kunne deltage.

Der er plads til max. 12 præsentationer efter først-til-mølle-princippet.

Vær opmærksom på, at hvis I er flere fra samme virksomhed, der deltager i webinaret, skal I tilmeldes enkeltvis.

Deltagelse er gratis og kræver tilmelding senest tirsdag den 26. maj 2020.

 

Dagens program

Program
Klokken 13.45

Åbning af webinaret

Der vil blive åbnet op for de tilmeldte deltagere klokken 13.45.

Klokken 14

Velkomst ved Ressource City

Michael Elgaard, Ressource City

Klokken 14.04

Præsentationer

Pitch af restmaterialer og grønne forretningsideer:

  • Wehlers v/ Henrik Holm
  • BurntWood v/ Anders Moelgaard
  • Arkil A/S Næstved v/ Mikkel Caprani
  • Dansk Symbiosecenter v/ Per Møller
  • Ressource City, projekt Bæredygtig Grøn Byudvikling v/ Anette Moss
  • Bramidan v/ Peter Wittrup Klug
  • UPM Raflatac v/ Claus Søndergaard
  • Dansk Retursystem A/S v/ Hanne Svenningsen
Klokken 15.15

Sådan kommer du videre med din grønne idé

Lærke Dahl Klausen, Clean Cluster og Christine Qvistorff, Erhvervshus Sjælland

Klokken 15.25

Afslutning

Michael Elgaard, Ressource City

Der er lukket for tilmeldinger

BUSINESS- OG AFFALDSDATING 2020 RC + GCO

Arrangører

RC_sort_høj
1