Grønne samarbejder, cirkulære værdikæder og forretningsmodeller
Grønne samarbejder, cirkulære værdikæd er og forretningsmodeller i praksis
27. november 2020
Relationer og samarbejde vægter højt på den grønne dagsorden – også i Ressource City. Derfor inviterede vi til webinaret “Grønne Samarbejder – Cirkulære værdikæder og forretningsmodeller i praksis” onsdag den 25. november 2020.

Alle virksomheder, uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og aktører m.fl. har relationer til kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere. Disse relationer kan være gode udgangspunkter for grønne samarbejder og muligvis nye cirkulære værdikæder og forretningsmodeller.
Ressource City præsenterede syv oplægsholdere, som med praktiske eksempler inspirerede deltagerne til det videre arbejde med den grønne omstilling.
Vil du vide mere om cirkulære samarbejder?
Erhvervsdirektør i Erhvervshus Nord, Niels Bay Christensen fortalte om værdikæder – og satte os ind i, hvordan udtjente olieplatforme fra Nordsøen genanvendes. Efterfølgende fortalte projektleder i Mærk Næstved – Bæredygtig Grøn Byudvikling, Anette Moss om PlusByg, der sørger for at byggeriets affald og restmaterialer kan bruges på ny. Restprodukter hørte vi mere om fra sekretariatschef Lisbeth Randers fra Kalundborg Symbiose, som fortalte om hvordan sådanne rester kan skabe nye virksomheder.
Vi hørte Anders Møller, indehaver af Anlægsgartner MøllerLøkkegaard A/S, fortælle om projektet Fremtidens Gårdhave, som er et byfornyelsesprojekt i København, der indebærer affaldsminimering og CO2-reduktioner, og samtidig sikrer mod fremtidige klimaforandringer.
Søren Bjerregaard Pedersen, CEO i Hydrogen Valley, fortalte om Power-to-X, som er en af de innovative teknologier, der kan sikre et energisystem baseret på vedvarende energikilder. Det offentlige er også en vigtig brik i den grønne dagsorden, hvilket PhD-fellow Sönnich Dahl Sönnichsen fra Institut for Afsætningsøkonomi, CBS, satte os ind i med oplægget “Offentlige grønne indkøb og cirkulære værdikæder”.
Vi hørte selvfølgelig også om Næstved Kommunes og Ressource Citys best-practice eksempel på cirkulær økonomi, nemlig Glasklyngen i Næstved ved fabrikschef Jesper Blicher-Nordkvist, Reiling Glasrecycling.
Selvom det arrangementet foregik virtuelt, holdt det ikke deltagerne tilbage i forhold til at skabe nye kontakter – og måske nye grønne samarbejder. Vi siger tak til både deltagerne og oplægsholderne for et godt og inspirerende webinar.