Udviklings- og salgsdirektør Jens Rasmussen og administrerende direktør Annica Flade foran bunker med nogle af de typer af genanvendte ressourcer, som RECYCON Element anvender som tilslag i sin beton. Foto: Ressource City.
RECYCON Element har opfundet beton, der har samme styrke, selvom al sten og grus erstattes med genanvendt affald. Ved hjælp af opskrifterne kan virksomheden anvende blandt andet oparbejdet affald, der ellers ikke kan genanvendes på anden vis, til betonprodukter. Med støtte fra EU-projektet Green Change Zealand har virksomheden fået fremstillet forme til at støbe elementer af deres genbrugsbeton. Nu er den på vej med en bemærkelsesværdig leasingordning, der sikrer fuld sporbarhed af materialerne.
Kan man helt udfase brugen af de jomfruelige materialer, sten og grus, i beton? Hidtil har det kun været almindeligt at erstatte 20-30% af stenen i det, der går under betegnelsen ”miljøbeton”, med genanvendte materialer som knust beton og sanitet.
Men betonelementvirksomheden RECYCON Element har opfundet en opskrift, hvor betonen opnår samme styrke i fast form og evne til – i flydende tilstand – at blive bearbejdet, som beton baseret alene på sten og grus. Det betyder, at virksomhedens produkter er fremstillet med et tilslag, der er 100% genanvendte materialer.
Rundt om på virksomhedens grund i Flemstofte ved Fuglebjerg og indenfor i lagerhallerne ligger sorterede bunker af udtjent sanitet, tegl, knust beton og betongrus, som er det fine grus , der bliver til overs efter knusning af beton. Men også bl.a. brugt flamingo, indfiltrede blandinger af isoleringsmateriale, og gipsrest fra genanvendelse af gipsplader ligger og venter på at få nyt liv indstøbt i elementer til bl.a. skillevægge på byggepladser, vejafspærringer og de klodser, man kender fra fx terrorsikring.
Går foran med grønne betonløsninger
RECYCON Element, som er et søsterselskab til entreprenørvirksomheden Nordisk Beton, blev etableret i begyndelsen af 2022 med henblik på at gå foran og sikre alternative elementprodukter på markedet, der bidrager innovativt til byggebranchen ved at udnytte og optimere bygge- og anlægsaffald.
Adm. direktør Annica Flade fortæller, at man i Nordisk Beton gerne ville anvende betonprodukter med en langt større grad af genanvendelse, end hvad markedet bød på. Og visionen for RECYCON Element har fra starten været at udvikle betonopskrifter, hvor der spares på de naturlige ressourcer.
”Vi vil gerne stå for en anderledes tilgang til udvikling af de betonrecepter, der kan anvendes ved støbning af gulve, pladser og vægge. Det er jo netop det, der bliver råbt og skreget på alle steder. De store spillere i bygge- og anlægsbranchen har fået meget fokus på CO2-udledninger i deres byggerier – og da betonen er en af de helt store bidrager til dette, er det her innovationen skal spille ind.. Og hvis vi virkelig vil være grønne, skulle vi så ikke tage at gøre det, i stedet for bare at sige det”, siger hun.
Primært fraktioner, der alligevel skulle have været deponeret
Betonopskrifterne i RECYCON Element bliver hele tiden videreudviklet og produkterne testet på eksterne testlaboratorier. I øjeblikket arbejdes der på at få markedsført produkter med nye materialer som isolering og gipsbehæftet pap.
Udviklings- og salgsdirektør Jens Rasmussen fortæller, at målet er, at alle virksomhedens betonprodukter i fremtiden udelukkende vil være baseret på materialer, der ikke kan anvendes til andet formål.
”Vores plan er, at alt tilslag skal erstattes af en fraktion, der alligevel skulle have været deponeret. Fx tegl, som vi bruger i dag, det kunne godt have været brugt som fyld i en vej. Så derfor ser vi os hele tiden om efter nye materialer. 50.000 tons blandet glas- og mineraluldsisolering graves ned om året i Danmark, fordi man ikke kan fremstille nyt isoleringsmateriale af det, når det er blandet. Det er jo vanvittigt,” siger han.
Vindmøllevinger og kemi i stedet for sand
Som virksomhedens betonlaborant bruger Jens Rasmussen mange timer i betonlaboratoriet på at afprøve forskellige kemiske sammensætninger. For kemien er nøglen, der får cementen til at binde tilslaget sammen.
Han har opfundet en recept, hvor en beton baseret på knuste, udtjente vindmøllevinger har vist sig at være næsten lige så stærk, som det krævedes af den beton, der er anvendt ved byggeriet af Danmarks højeste boligbyggeri på 142 m, Lighthouse i Århus.
For nylig har han fundet ud af, hvordan han med kemiske processer kan efterligne sands funktion med at få de kantede materialer fra tilslaget til at pakke sig tæt. Med denne opskrift er der ikke længere behov for at bruge jomfrueligt sand for at gøre betonen stærk.
”Med den opskrift kan vi være med til at løse fremtidens mangel på råstoffer i Danmark”, siger Jens Rasmussen.
Projektdeltagelse har åbnet for nye muligheder
Det første år af RECYCON Element levetid er meget fokus blevet brugt på etablering og på at få myndighedsgodkendelser til at arbejde med genanvendte affaldsfraktioner. For at få sat system i nogle af de processer, der skal til, hvis man skal fremvise en effektiv forretning og bevise, at der er mange materialer, der kan genanvendes, valgte virksomheden at deltage i EU-regionsudviklingsprojektet Green Change Zealand.
Gennem projektet har RECYCON Element udviklet en grøn forretningsplan og en cirkulær værdikædeanalyse, og har fået tilskud til at købe forme og maskinel til elementfabrikken.
Den grønne forretningsplan og det dokumentationsmateriale, der hører med, har ifølge Annica Flade været nyttigt for RECYCON Element i forbindelse med blandt andet at rejse ny kapital.
”Investorer og fonde efterspørger sådan noget. Vi har blandt andet været i kontakt med Vækstfonden, og der har det været rart at have alle de ting”, fortæller hun.
Hårdt arbejde var værdifuld udviklingsproces
Selvom projektdeltagelsen har været krævende med mange timers arbejde; bl.a. med at kortlægge og dokumentere virksomhedens ressourceforbrug, mener Annica Flade, at det har været de mange timer værd.
”Det har været godt, at vi har været tvangsindlagt til at gå igennem alle de der skridt. Vi er normalt meget drift. Så hvis ikke lige vi var tvunget til at gøre det, så havde vi nok ikke fået det gjort. Og så er det rigtig rart at have nogen, der sidder og kigger på sådan noget til hverdag, der kommer lidt sparring på det.”
Hun fortæller, at arbejdet med at lave forretningsplanen har ført virksomheden igennem en udviklingsproces, som har været rar at have bagefter også.
”Og så har det også været fedt at kunne sige, at vi har fået tildelt 450.000 kr. i EU-støtte, og dermed at der er andre, der også kan se det som en god ide og et bidrag til den grønne omstilling”, siger hun.
Leasingkoncept skal sikre sporbarhed og trippel genanvendelse
Undervejs i projektforløbet med Green Change Zealand har RECYCON Element udviklet et leasingkoncept for betonelementer. Større bygge- og anlægsprojekter, som Femern Bælt-projektet eller vejbyggerier, hvor der ofte er mange midlertidige betonkonstruktioner, kan få støbt elementer på både standard og specialmål. Når byggeriet er færdigt, eller elementerne er slidt ned, tages de retur, hvorefter de knuses og støbes om til nye elementer efter en ny kundes mål og behov.
Med konceptet kan RECYCON Element genbruge de samme materialer tre gange. Samtidig sikrer virksomheden at have fuld sporbarhed over de materialer, den selv genanvender, og som bliver sendt videre i nye produkter. Jens Rasmussen fortæller, at det for virksomheden handler det at genanvende ressourcer i stedet for at deponerer det, og ikke bare om at pakke affald ind.
”Vi vil ikke gemme de genanvendte ressourcer ved bare at støbe det ind og lukke øjnene. Vi vil have fuld sporbarhed over, hvor vi har materialerne fra, og vi vil have hånd i hanke med, hvor vores produkter ender. Vi vil ikke bare have, at resterne efter vores produkter bliver smidt tilfældige steder. Derfor vil vi efter endt anvendelse have produkterne tilbage, så vi kan knuse det, og bruge det igen. Så er det styret”, siger han.
Og hvis man tæller den levetid med, som de materialer, betonen er støbt med, har haft forud, så synes Jens Rasmussen, det er en rigtig god udnyttelse af ressourcerne:
”Tag nu sådan en vindmølle: Den står og producerer grøn energi i 30 år. Knuser vi den herefter og laver den til trafikelementer til fx Vejdirektoratet, der står i vind og vejr i måske 30 år, inden de er udtjente, og kommer tilbage og bliver knust igen, så har vindmøllen samlet set levet i 60 år”, siger han.
