Unge, grønne iværksættere i Næstved
Et særligt talentforløb for udvalgte iværksætterspirer med et mål om at mindst fem af dem ender med at etablere sig som grøn iværksætter i Næstved. Samt introduktion om grønt iværksætteri for alle 1.- og 2.g-elever på STX, HF, HHX og HTX i Næstved. Det er de konkrete planer for projektet ”Unge grønne iværksættere i Næstved”, som Ressource City er projektdeltager i.
Projektet er et samarbejde mellem Ressource City, Næstved Gymnasium og HF, EUC-HTX Næstved, ZBC, VUC-HF og Remisen Næstved.
Formålet med projektet er at styrke de to lokale ungdomsuddannelsers arbejde med grønt iværksætteri. De seks parter skaber sammen et uddannelsesforløb, der skal inspirere og gøre elever på alle deltagende uddannelsesinstitutioner opmærksomme på, at grønt iværksætteri er en mulighed.
Tanken er, at eleverne får mulighed for at arbejde sammen på tværs af ungdomsuddannelser med det mål at blive grønne iværksættere. Med projektet vil projektpartnerne gribe de elever, som allerede på et tidligt tidspunkt i deres liv er klar til, under de rette rammebetingelser, at omsætte deres grønne iværksætter-ideer til handlinger.
Projektet skal hjælpe lokale unge til at blive opmærksomme på de karrieremuligheder, der er lokalt. De lokale virksomheder bliver opmærksomme på de unges kompetencer og potentiale.
Introduktion om mulighederne for iværksætteri
Det er ikke alle, der kan blive grønne iværksættere. Det kræver både en god idé og stor udholdenhed at få et cvr. nummer og realisere drømmen om en bæredygtig virksomhed. Men med projektet vil projektpartnerne sikre, at alle bliver bevidste om behovet for grønt iværksætteri i Danmark.
Projektet, der løber fra januar 2024 til juni 2025, er inddelt i tre faser, hvoraf den første fase handler om generel oplysning om grønt iværksætteri samt om rekruttering til talentforløbet, der skal løbe over de to sidste faser i skoleåret 2024/2025.
Eleverne på 1. og 2. årgang på de 4 uddannelsessteder vil i februar og marts 2024 høre oplæg af Ressource City og Remisen Næstved om iværksætteri og grønt iværksætteri.
Første grønne forretningsideer i rekrutteringsfasen
Talentforløbet er for 30 særligt motiverede og iværksætterimindede elever fra de 4 uddannelsesinstitutioner, og er et hovedfokus i projektet.
Ressource City skal med sin viden om cirkulær økonomi og sit virksomhedsnetværk være med til at drive talentforløbet sammen med Remisen Næstved, der har et inkubatormiljø for iværksætteri.
Eleverne til talentforløbet rekrutteres i februar – juni 2024. Allerede i denne periode vil der være mulighed for at elever kan arbejde med egne grønne forretningsideer og evt. virksomhedsudfordringer fra lokale virksomheder.
Remisen og Ressource City giver sparring til interesserede elever, som har mulighed for at arbejde med egne grønne forretningsideer og evt. virksomhedsudfordringer fra lokale virksomheder.
Talentforløb i Ressource Citys bæredygtige miljø
Opstarten af talentforløbet finder sted i august – december 2024. Her vil være flerfaglige forløb med udvikling af grønne forretningsideer, hvor faglærere, Remisen, Ressource City og lokale virksomheder bistår med viden og sparring.
I foråret 2025 bliver eleverne fra talentforløbet en del af Ressource Citys bæredygtige miljø. Her skal de videreudvikle grønne forretningsideer og får hjælp til opstart af en virksomhed. Faglærere, Remisen, Ressource City og evt. lokale virksomheder bistår med viden og sparring.
Ressource City stiller sit grønne netværk rådighed for de deltagende elever i form virksomheds-udfordringer, sparring, match making mellem elever og virksomheder, samt kontorpladser i bæredygtige omgivelser. Det er en del af Ressource Citys strategi at understøtte fremtidens grønne arbejdsmarked med grønne initiativer i uddannelsessektoren.
Fakta om projektet
Projektperiode
Januar 2024 - Juni 2025
Økonomi
Projektet har opnået et projekttilskud på 1,57 mio. kr. fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Kontakt
Julie Oxgren Knudsen
Ressource City
Mobil:
20 15 09 25
E-mail: julokn@naestved.dk