FAQ om grøn omstilling

Cirkulær økonomi er en strategi for bæredygtig produktion og forbrug.

Cirkulær økonomi er et udtryk for økonomiske modeller, hvor cirkulære kredsløb i en virksomhed, et samfund eller en organisation anvendes snarere end lineære processer, som hidtil har været dominerende.

Cirkulær økonomi handler om at sikre en mere effektiv og bæredygtig forvaltning af jordens ressourcer. Derfor er der fokus på at sikre, at materialer og produkter forbliver i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi i længst mulig tid. For på den måde bliver de råvarer, der allerede er udvundet, brugt så fornuftigt og så mange gange som muligt.

Den cirkulære økonomi åbner mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan indgå i produktionen igen – eller som input i et helt nyt kredsløb.

Cirkulær økonomi handler om at genanvende materialer. Derfor er det bl.a. vigtigt at se på den måde, produkterne bliver designet på, og på de kemikalier, der indgår i produkterne. Men cirkulær økonomi handler også om at forebygge affald, bl.a. via produkter med god kvalitet og lang levetid og via produkter, der kan repareres eller opgraderes.

En omstilling til en mere cirkulær økonomi rummer ikke kun et stort potentiale for miljøet, men også for virksomheders konkurrenceevne. Både fordi den cirkulære tankegang giver mulighed for at udvikle nye forretningsmodeller, og fordi det gavner bundlinjen at få mere ud af mindre ved at bruge færre materialer og øge genanvendelsen kan virksomheder få mere værdi ud af mindre.

Kilde: Ecolabel

En værdikæde beskriver for en virksomhed hvor og hvilke aktiviteter, der skaber værdi for virksomhedens produkter: Hvilken værdi aktiviteten skaber i forhold til aktivitetens omkostninger.

I en cirkulær værdikæde får man ressourcerne, fx materialer, affald og energi, tilbage i et kredsløb. Affald og restprodukter udnyttes i anden produktion, overskudsvarme bliver ledt hen, hvor andre kan udnytte den osv.

Kg CO2-eq (CO2-ækv) er enheden for klimapåvirkning, og er en forkortelse for kg CO2-ækvivalenter (equivalents). Enheden betegnes også CO2e.

CO2-ækvivalenter er en betegnelse for udledningen af en række drivhusgasser, hvis bidrag til den globale opvarmning bliver beregnet i relation til effekten af kuldioxid (CO2).

Andre drivhusgasser er for eksempel metan eller lattergas.

En virksomhedssymbiose, industriel symbiose eller klynge er, når flere forskellige partnere fra forskellige brancher går sammen om at skabe genanvendelse af rest- og ressourcestrømme. Det kan være, at en virksomhed aftager en anden virksomheds restaffald for at lade det indgå i sin egen produktion. Eller at overskudsvarme fra en virksomhed genanvendes til opvarmning af virksomheder og boliger i nærområdet.

Et eksempel på en industriel symbiose er Glasklyngen i Næstved Kommune. I Glasklyngen modtager Reiling Glas Recykling glasaffald fra danske husholdninger og Dansk Retursystem, sorterer og renser det, og sender det til omsmeltning og genanvendelse hos glasvirksomheden Ardagh Glass Holmegaard.

Når glas genanvendes frem for at blive fremstillet fra bunden, bliver CO2udslippet ved glasproduktionen væsentligt reduceret. I Glasklyngen sendes overskudsvarmen fra glasproduktionen videre og opvarmer 1200 husstande i Holmegaard og Fensmark.

Når restmaterialer og det vi traditionelt har kaldt affald indgår i ny anvendelse, kan det ske på forskellige niveauer, hvor CO2aftrykket er større eller mindre.

Ved genbrug bruges produkter eller komponenter igen til samme formål som de var udformet til. Produktet eller komponenten skal igennem en mindre operation i form af kontrol, rengøring eller reparation, for at gøres nyttig. CO2aftrykket vil dermed være relativt lille.

Et eksempel er glasflasker til øl, som vaskes og genfyldes.

Ved genanvendelse omforarbejdes affaldsmaterialer til andre produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål.

Eksempler er plastplasker, der granuleres og omstøbes til fleecemateriale og frugtmassen fra cashewnøddefrugten, der fjernes ved produktion af cashewnødder og anvendes til karameller og andre fødevarer.

Det er relevant at søge efter den mindst CO2krævende håndtering. Men alt efter restproduktet eller affaldets beskaffenhed samt de potentialer, der er i det, kan en mere CO2krævende håndtering være den mest relevante løsning i det lange perspektiv.

Næsten alt, der besluttes i EU, har i sidste ende en konsekvens for vores gøren og laden i Danmark.

Den danske klimalovgivning fra 2020 samt den efterfølgende klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi er f.eks. bl.a. en konsekvens af EUs reviderede emballagedirektiv og affaldsdirektiv, et nyt EU-direktiv vedr. engangsplast samt EUs mangeårige fokus på udvidet producentansvar.

Green House Gas (GHG) protokollen er den førende internationale standard for, hvordan CO2-udledninger måles og rapporteres.

I følge GHG-protokollen måles og beregnes CO2-udledninger som CO2-ækvivalenter (CO2e) under tre forskellige typer udslip, refereret til som scope 1, 2 og 3.

Scope 1, 2 og 3 er de tre forskellige typer af udslip fra virksomheder, produktion mv., som CO2-udledninger kategoriseres i.

Scope 1 er de direkte udledninger fra aktiviteter, som jeres virksomhed selv kontrollerer, altså emissioner fra egne køretøjer og egne anlæg til varme- og energiproduktion.

Scope 2 er de indirekte udledninger fra forsynet energi, herunder elektricitet og fjernvarme. Her sker udledningen et andet sted, fx på jeres lokale kraftvarme- eller fjernvarmeværk.

Scope 3 er de indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde, både opstrøms og nedstrøms, dvs før virksomhedens placering i værdikæden (f.eks. varer og services, som I indkøber), eller efter virksomhedens placering i værdikæden (f.eks. jeres kunders brug af jeres services eller produkter).