Guide: CO2-udledning fra transport – sådan skærer din virksomhed ned
Transport udgør en betragtelig post i CO2-regnskabet hos mange virksomheder. Men der er gode muligheder for at reducere op til en hel del på området – endda ofte med økonomiske gevinster som sideeffekt. Læs her om, hvad din virksomhed kan gøre, for at skære ned på CO2-udledningen fra transport.
Transport i især personbil men også varevogn og lastbil er så CO2-belastende pr kørt kilometer, at det sammenlignet med andre transportformer kun er overgået af transport med fly. (kilde: European Environment Agency) Det ses tydeligt i mange virksomheders CO2-regnskab, hvor transport ofte boner ud som en af de store poster.
Ifølge den erfarne energi- og CO2-rådgiver Harald Karlsen, der gennem sit konsulentbureau Harald Karlsen Rådgivning har hjulpet en lang række store og små virksomheder med at omlægge til mere CO2-venlig transport, og har stor indsigt i danske virksomheders transportkultur, har de fleste virksomheder i Danmark alt for lidt eller slet intet fokus på de dele af deres transport, som regulerer udledningen af CO2.
Men der er tit rigtig gode muligheder for at skære betragtelige lunser af posten ved at kigge nærmere på jeres køretøjer og kørselskultur; også hvis kørsel og transport er en central del forretningen. Her får du Harald Karlsens bud på, hvad I skal fokusere på, hvis I vil reducere i CO2-udledningen fra transport.
I prioriteret rækkefølge efter største CO2-reduktion:
- Skift til eldrevne køretøjer – batteriet rækker længere end rygtet påstår
- Benyt biodiesel – giv kunderne mulighed for at vælge
- Indfør CO2-venlig køreadfærd – sæt farten ned og undgå tomgang
- Udnyt digitale teknologier til at effektivisere samt begrænse kørte kilometer
1. Skift til eldrevne biler
Den største CO2-reduktion opnår I ved at skifte fossildrevne køretøjer til elektrificerede versioner. Hvis man anvender grøn strøm, som er CO2-neutral, kan man komme op på næsten 100% reduktion. Kun i forbindelse med vedligehold vil der ske en CO2-belastning. Og da elbiler kræver langt mindre vedligeholdelse, der primært drejer sig om udskiftning af sliddele som bremser mv., vil belastningen her også være meget lavere end ved en fossildrevet bil.
Især med biler på hvide plader har alle virksomheder en stor gevinst ud af at skifte til el. Harald Karlsen forklarer, at merprisen for en elbil på hvide plader, der ikke er særlig høj på grund af afgifter til fossilbiler, ikke mindst opvejes af, at elbiler er langt billigere i drift end fossilbiler.
”Der er en kæmpe besparelse på driften af elbiler, så i sidste ende er det meget billigere at bruge elbil. Så jeg forstår slet ikke, at man ikke allerede har skiftet”, siger han.
Rækker længere end rygtet påstår
Bekymringer for en begrænset rækkevidde på en batteriopladning er ifølge Harald Karlsen ofte uden grund, og det bør ikke afholde virksomheder fra at køre på el.
”Der er nogle myter om at man ikke kan nå særlig langt rundt med eldrevne køretøjer. Men folk glemmer, hvad der egentlig er deres daglige kørselsbehov. Ofte kører man slet ikke så langt, at batteriet er i fare for at løbe tørt. Og i de situationer, hvor man så skal køre længere, så kan man jo stoppe og lade lidt op ved en hurtigoplader undervejs. Det er i virkeligheden ikke så stort et problem,” siger Harald Karlsen, der selv kører elbil med et årligt kørselsbehov på 30-40.000 km.
Han anbefaler, at virksomheden sætter ladestandere op både i virksomheden og hjemme hos medarbejderne, så køretøjer kan lades hjemme om natten og på arbejdet i løbet af arbejdsdagen. Man kan indgå en aftale med en landsdækkende ladeoperatør.
Også på byggepladser kan man etablere lademuligheder fra de eksisterende byggestik, så håndværkerne kan oplade firmabiler eller egne transportmidler.
Elektriske varebiler til korte ture
Kører man varebil, og kører man primært mange korte ture, er det også værd at overveje en el-dreven udgave. Anskaffelsesprisen for varebiler på el er ganske vist omkring det dobbelte af en dieseldreven bil, fordi der ikke er de samme afgifter på fossile gulplade-biler. De eldrevne varevogne, der har en stor lastvolumen, har en relativt kort rækkevidde på batteriet.
Men en investering i en el-varevogn kan være det bedste valg, hvis man sjældent skal ud på lange ture, påpeger Harald Karlsen.
”Som en generel betragtning har dieselbiler ikke godt af små, korte ture, hvilket også kan give øgede omkostninger til vedligehold, da en dieselbil typisk først kører optimalt efter 20-40 kilometer”, siger han.
Flere transportvirksomheder i Danmark er begyndt at skifte deres dieseldrevne varebiler ud med eldrevne. En af dem er Nordic Transport, der er i gang med helt at udfase dieseldrevne køretøjer fra sin virksomhed. Læs mere her på virksomhedens hjemmeside
2. Benyt HVO biodiesel
Har I ikke mulighed for at skifte jeres dieseldrevne køretøjer ud med eldrevne, kan I erstatte den fossile diesel med biodieslen HVO.
HVO, der er et vedvarende biobrændstof bestående af mange forskellige biologiske råvarer som slagteriaffald, reducerer CO2-udledningen med op til 90 %. Som en sidegevinst reduceres også NOx gasser med op til 30 %, når man kører på HVO.
Det kræver ingen ændringer af en eksisterende dieselbil at anvende HVO. Biodieslen har stort set samme tekniske egenskaber som almindelig diesel, og kan påfyldes direkte i den eksisterende tank. Man kan sågar blande HVO med almindelig diesel i tanken.
Denne fleksibilitet gør ifølge Harald Karlsen, at prisen på HVO, der er det dobbelte af almindelig diesel, vil være en overkommelig udfordring for mange virksomheder. Man kan nemlig udnytte det i sin forretningsmodel til at tilbyde kunderne om frit valg mellem en ”grøn” eller en ”sort” ydelse og justere priserne derefter.
”Når man kører ud til de kunder, der betaler for CO2-venlige tiltag, fylder man bare HVO i tanken, og når man kører til kunder, der ikke betaler, kan man fylde på med almindelig diesel,” siger Harald Karlsen.
3. Indfør CO2-venlig køreadfærd
Alene ved at optimere måden, der køres på, kan jeres virksomhed reducere CO2-udledningen fra transport med mellem 10% og 20%. Det handler om at forbedre brændstoføkonomien og effektivisere det kørte antal kilometer.
Brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen øges, når luftmodstanden øges. I udleder derfor mindst CO2 ved at køre inden for hastighedsgrænserne og ved en rolig acceleration. En bil bruger omkring 20 procent mere brændstof med en fart på 130 km/t. end ved 110 km/t. Man bruger også mere brændstof, når man kører på en måde, hvor man ofte bremser og accelererer, end hvis man har en glidende kørsel med fri-rul.
De første 10-15% af brændstofbesparelser kan tages ved ikke at køre for stærkt. Det påpeger Harald Karlsen på baggrund af de analyser af køredata, som hans rådgivningsvirksomhed har foretaget i en lang række virksomheder. Digitale data fra de enkelte køretøjer afslører, at der er rigtig mange medarbejdere, der kører hurtigere end hastighedsgrænserne, når de kører i virksomhedens køretøjer. Og mange kører samtidigt aggressivt med mange hurtige nedbremsninger og efterfølgende behov for at accelerere.
”Det kan virkelig betale sig for virksomheden, hvis medarbejderne sætter farten så meget ned, at de rent faktisk overholder fartgrænserne”, forklarer Harald Karlsen.
Undgå tomgangskørsel
Undgå at holde i tomgangskørsel overhovedet. Det er et andet godt råd, når brændstofforbruget skal sænkes. Selv for et halvt minut er det CO2-besparende at slukke motoren og starte igen.
Mange medarbejdere holder efter Harald Karlsens erfaring længe i tomgang for at holde varmen inde i køretøjet, mens de venter. Her må virksomheden finde en anden løsning til medarbejderne, fx bedre planlægning, så ventetiden bliver minimeret, er Harald Karlsens opfordring.
Han anbefaler, at virksomheden oplærer medarbejderne i den rigtige måde at køre på og sikrer de rette forhold, så det er nemt for medarbejderne at træffe CO2-venlige valg. At indføre en politik på området, er en måde at gøre det synligt for medarbejderne, at det er et område, som ledelsen ønsker, at medarbejderne prioriterer.
”Det er et vigtigt signal til medarbejderne, når ledelsen siger, at man hellere må nå en kunde mindre på en dag, hvis det er det, der skal til, for at kunne køre i et fornuftigt tempo”, siger Harald Karlsen.
4. Få hjælp fra teknologier
En lang række teknologier kan hjælpe din virksomhed med at sikre en optimal brændsstoføkonomi og minimal CO2-udledning ved transport.
Et flådestyringssystem, der er et computerbaseret system, som kan monitere kørestilen og brændstofforbruget i hver af virksomhedens køretøjer, er et værktøj, som de fleste virksomheder vil have stor gavn af at anskaffe sig, hvis de ikke allerede har det.
”Der er faktisk mange virksomheder, der har et flådestyringssystem, men der er bare næsten ingen, der bruger dem, og det er en skam. For med det får man overblik over den reelle CO2-udledning og har mulighed for at sætte ind med forbedringer der, hvor behovet er”, siger Harald Karlsen.
Bilens egen GPS er et andet oplagt værktøj, som alle bør anvende til at finde den bedste rute i første hug og dermed undgå at spilde brændstof på at køre unødvendige ekstra kilometer. Ifølge Harald Karlsen er det slet ikke ualmindeligt, at der i virksomheder er et ekstra spild, fordi medarbejdere kører forkert, eller vælger en længere rute.
Hold køretøjerne i god stand
For at effektivisere kørslen og spare på de kørte kilometer, anbefaler Harald Karlsen at virksomheden sætter system i ruterne, som medarbejderne skal køre, så man fx kan tage en kunde, opgave eller en vare med på tilbagevejen.
Og så anbefaler Harald Karlsen, at man altid drager nytte af et køretøjs forskellige advarselssystemer for fx dæktryk til at sikre, at køretøjet er i optimal stand.
”Hvis du ikke har det korrekte dæktryk, vil du forbruge mere brændstof. Derfor er det vigtigt, at man jævnligt tjekker dæktrykket. Er det bare 0,5 bar for lavt forøges benzinforbruget med 2 – 3%. Man kan spare op til 5% i brændstofforbrug, når man har det rette dæktryk”, siger Harald Karlsen.
Han slutter med at minde om, at virksomheden altid skal sørge for at holde sine køretøjer i en god stand. Det er, når et køretøj er i den gode, vedligeholdte stand, at det udleder mindst CO2.