Love og regler i den grønne omstilling

Affaldsbekendtgørelsen beskriver blandt andet, hvordan erhvervsvirksomheder skal håndtere deres eget affald. Den rummer desuden de detaljerede regler, som kommuner og private indsamlingsaktører mv. skal følge, når de indsamler affald. Den eksisterende bekendtgørelse trådte i kraft 1. januar 2021.

For at sikre, at mere affald bliver genbrugt frem for eksempelvis at blive brændt, er der krav om, at den reelle genanvendelse skal dokumenteres af de parter, der indsamler og håndterer affald.

Der er desuden mulighed for, at virksomheder indgår aftaler med kommuner om tilbagetagning af produkter eller etablerer godkendte private tilbagetagningsordninger for egne produkter.

Bygge- og anlægsaffald har fået en øget plads i denne version af Affaldsbekendtgørelse. Bl.a. er reglerne for anmeldelse af bygge- og anlægsaffald præciseret.

Et forbud mod engangsplast så som drikkekopper, sugerør, vatpinde, vådservietter, stænger til balloner og visse fiskeredskaber samt krav om mærkning af plast trådte i kraft i Danmark 3. juli 2021.

Det er første del af en række bekendtgørelser og love om forbud, begrænsninger og rammer for engangsplast, som Folketinget har vedtaget. Lovgivningen træder løbende i kraft frem til 2025.

Lovgivningen er Danmarks måde at leve op til EU’s engangsplastdirektiv på. Engangsplastdirektivet fra 2019 er en række mål om reduktioner i engangsprodukter af plastik, som alle lande i EU skal opnå.

Årsagen til engangsplastdirektivet er, at plastik udgør 80-85 % af havaffald på strande, hvor engangsplastik står for 50 %, mens fiskerirelaterede genstande står for 27 % af affaldet.

Mængden af plastaffald i Europa skal derfor begrænses. Og bæredygtige og ikke-giftige, genanvendelige produkter og genbrugssystemer skal fremmes.

Enhver virksomhed, der pakker sine produkter i emballage, eller importerer emballerede produkter, er fra 1. januar 2025 selv ansvarlig for at indsamle eget emballageaffald og sikre, at det bliver genanvendt. Det er altså dem, der benytter emballagen, der bliver ansvarlig, ikke emballagefabrikanten.

Ansvaret gælder for alle typer af produkter og brancher, f.eks. produkter til byggebranchen. AL emballage, både primær, sekundær og tertiær emballage er omfattet.

Emballage er den enkeltstående faktor, der generer mest affald og er årsag til mest unødvendig CO2udledning. Formålet med det udvidede producentansvar er at sikre, at emballage bliver genanvendt, og at dem, der er ansvarlig for, at der følger emballage med et produkt, gør det med størst mulig omtanke og mindst mulig belastning.

Det er ikke tanken, at hver enkelt virksomhed skal køre rundt og samle affaldet sammen hos hver kunde. Der lægges i praksis op til, at producenterne skal organisere sig i en kollektiv ordning, der på vegne af alle producenterne, står for opgaven.

Retursystemer, som vi i dag kender det fra indsamling af batterier og pantsystemet, kan være en måde at organisere emballageindsamlingen på for mange.

Udgifterne til indsamling, håndtering og genanvendelse vil sandsynligvis blive en afgift, der er afstemt efter, hvor dyr processen er specifikt på den enkelte emballage. Gebyret vil formentlig være baseret på, hvor let genanvendelig emballagen er, samt den værdi som genanvendte råvarer kan indbringe.

Hvis en producent ønsker at løfte opgaven med sin egen emballage individuelt, vil det også komme til at kunne lade sig gøre. Det vil kræve, at producenten kan dokumentere genanvendelsen af egne emballager.

Affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Det skal ske ved at undgå affald og ved at fremme cirkulær økonomi, der bevarer produkter og materialer i kredsløb og udnytter deres værdi så længe som muligt. Dette er omdrejningspunktet for Handlingsplan for cirkulær økonomi, som et flertal i Folketinget vedtog i juni 2021.

Handlingsplanen beskriver konkrete indsatser til at forebygge og håndtere affald i perioden 2020-2032. Indsatserne tager udgangspunkt i den cirkulære værdikæde, som spænder fra design og forbrug til affaldshåndtering, hvorfra naturressourcerne føres tilbage i nye produkter og materialer.

Mange af indsatserne er tværgående inden for de forskellige led i den cirkulære værdikæde. Der er desuden særligt fokus på områder, hvor miljø- og klimabelastningen er særligt stor.

Fokusområderne er mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcer, mere og bedre genanvendelse, bedre udnyttelse af biomasse, bæredygtigt byggeri og plastik i en cirkulær økonomi.

Handlingsplan for cirkulær økonomi indeholder målsætninger og indikatorer for cirkulær økonomi. Fx skal 80 pct. af plastikken ikke længere forbrændes, og kurven for hvor meget affald, vi producerer skal knækkes, bl.a. via mindre spild og mere genbrug.

Visionen er, at Cirkulær økonomi skal fremover i endnu højere grad end i dag være med til at skabe grønne arbejdspladser og samtidig være den bæredygtige vækstmotor for Danmarks næste grønne erhvervseventyr.

Virksomhederne får sammen med kommunerne en afgørende rolle i at sikre, at det affald, der kan genanvendes, bliver genanvendt, og at kvaliteten i det, der genanvendes, bliver højere.

Handlingsplanen beskriver konkrete indsatser til at forebygge og håndtere affald i perioden 2020-2032. Indsatserne tager udgangspunkt i den cirkulære værdikæde, som spænder fra design og forbrug til affaldshåndtering, hvorfra naturressourcerne føres tilbage i nye produkter og materialer.

Mange af indsatserne er tværgående inden for de forskellige led i den cirkulære værdikæde. Der er desuden særligt fokus på områder, hvor miljø- og klimabelastningen er særligt stor.

Fokusområderne er mindre affald og bedre udnyttelse af naturressourcer, mere og bedre genanvendelse, bedre udnyttelse af biomasse, bæredygtigt byggeri og plastik i en cirkulær økonomi.

Handlingsplan for cirkulær økonomi indeholder målsætninger og indikatorer for cirkulær økonomi. Fx skal 80 pct. af plastikken ikke længere forbrændes, og kurven for hvor meget affald, vi producerer skal knækkes, bl.a. via mindre spild og mere genbrug.

Visionen er, at Cirkulær økonomi skal fremover i endnu højere grad end i dag være med til at skabe grønne arbejdspladser og samtidig være den bæredygtige vækstmotor for Danmarks næste grønne erhvervseventyr.

Virksomhederne får sammen med kommunerne en afgørende rolle i at sikre, at det affald, der kan genanvendes, bliver genanvendt, og at kvaliteten i det, der genanvendes, bliver højere.

Bygningsreglementet får tilføjet klimakrav fra 1. januar 2023. Formålet er at nedsætte CO2-udledningen fra byggeri. Klimakravene medfører, at alle, der arbejder med byggeri eller leverer materialer til byggeri, skal kunne dokumentere CO2-aftryk.

Bygningsreglementet får to nye bestemmelser om nybyggeris klimapåvirkninger:

1. Nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning (dvs. en livscyklusvurdering, LCA)
2. Nybyggeri over 1000 m2 skal overholde en grænseværdi på 12 kg CO2-eq./m2/år

Kravene gælder for nybyggeri, som i forvejen er omfattet af krav om at overholde energirammen, dvs. bygninger opvarmet til over 5 grader. Kravene gælder dog ikke for tilbygninger, ombygninger, sekundære bygninger eller uopvarmede bygninger.

Det er bygherren, som er ansvarlig for at dokumentere bygningens klimapåvirkninger med en klimaberegning i form af en livscyklusanalyse (LCA). Bygningen kan først opnå tilladelse til ibrugtagning, når dokumentationen er på plads.

Fra 2025 vil der gælde en grænseværdi for alt nybyggeri omfattet af energirammen. De faktiske grænseværdier fra 2015 og frem er endnu ikke politisk besluttet.

Livscyklusanalyse om dokumentation

Dokumentationen skal være en klimaberegning i form af en livscyklusanalyse (LCA), som viser klimapåvirkningerne fra opførelse, drift og nedrivning af byggeriet set over en periode på 50 år.

Beregningen skal omfatte store dele af bygningens livscyklus, herunder produktion af byggematerialer, energiforbrug til drift og udskiftninger samt affaldsbehandling af byggematerialer efter endt levetid.

Der skal kun opgøres CO2-ækvivalenter (klimapåvirkning) – ikke andre miljøpåvirkningskategorier

Der er ingen krav til, hvem der må udføre klimaberegningen.

Du kan gratis anvende regneprogrammet LCAbyg til at udarbejde klimaberegninger i form af LCA’er.