Sådan laver du cirkulær værdikædeanalyse
I en cirkulær værdikædeanalyse screener man et virksomhedsflow for de cirkulære faktorer. I fire trin får du en introduktion til, hvordan du kan arbejde med cirkulær værdikædeanalyse.
Sådan laver du cirkulær værdikædeanalyse
I en cirkulær værdikædeanalyse screener man et virksomhedsflow for de cirkulære faktorer. I fire trin får du en introduktion til, hvordan du kan arbejde med cirkulær værdikædeanalyse.
Cirkulær værdikædeanalyse handler om at gennemgå virksomhedens flow med henblik på at identificere, hvor ressourcer kan gå tilbage i kredsløbet (deraf begrebet ”cirkulær”), og hvor energi kan spares i forretningen.
Cirkulær værdikædeanalyse foregår i fire trin.
Cirkulær værdikædeanalyse tager udgangspunkt i den traditionelle værdikæde, som Michael Porter har illustreret med ni aktivitetsområder, hvoraf fem er primære aktiviteter og fire er aktivitetsområder, der støtter de primære.
På modellen nedenfor kan du se de ni aktivitetsområder.
For at lave en fuld analyse af din virksomhed, skal du kortlægge alle ni aktivitetsområder.
Kilde: Porters værdikædemodel er beskrevet i: Porter, Michael E.: Competitive Advantage. Creating and Sustaining Superior Performance. The Free Press. 1985.
Både interne processer og forhold i din virksomhed og det eksterne flow i forbindelse med produkter, services mv. som I leverer eller modtager, kan udsættes for en cirkulær værdikædeanalyse.
Et eksternt flow kan kigge bagud i værdikæden på processer, der foregår hos din virksomheds leverandører, eller fremad på processer hos jeres kunder.
En kortlægning af den samlede virksomhed er i sagens natur i for de fleste en stor og kompleks opgave.
Den cirkulære værdikædeanalyse kan da også sagtens splittes op i mange mindre dele, fx en proces, et enkelt aktivitetsområde eller udvalgte aktiviteter inden for et aktivitetsområde.
Cirkulær værdikædeanalyse fokuserer på at afdække forhold, der rummer potentiale for at ressourcerne kan gå tilbage i et kredsløb eller kan reduceres, hvis de ikke kan gå ind i et kredsløb.
Det drejer sig om
al den energi, der forbruges (fx el, varme og brændstof til transport), affaldsmængder og -typer, der genereres og CO2-udledningen i aktivitetsområdets processer.
Gennemgå hver enkelt aktivitet, og identificer de cirkulære faktorer:
- forbrug af ressourcer/materialer/råvarer
- forbrug af energi
- udledning af CO2
- generering af affald.
Noter de konkrete mængder, tons, liter diesel osv.
Kortlæg alle udgifter og eventuelle indtægter, der er knyttet til hver enkelt faktor, og den økonomi, der er bundet i de cirkulære faktorer i dag.
Vær opmærksom på, at der kan være flere relevante forhold i en enkelt faktor.
Affald kan måske splittes op i fraktioner og underkategorier så som forskellige typer af plast, træ osv. Hvor der kan være udgifter til afhændelse af nogle dele af affaldet, kan der være indtægter ved salg af andre fraktioner.
Beregn nu økonomien for de cirkulære faktorer, hvis I omlægger og reducerer jeres forbrug på de givne punkter.
Med de økonomiske beregninger kan I se, hvilke ændringer, der umiddelbart kan give økonomiske gevinster, og hvor der kan være øgede udgifter.
Med kortlægningen fremkommer et aktuelt billede af hvor de cirkulære potentialer befinder sig. På dette grundlag kan I nu udpege områder, hvor der kan være mulighed for at optimere processer, mindske forbrug og spild osv., hvor der er særligt vigtigt at sætte ind eller særligt gunstige muligheder for økonomiske gevinster.
Det kan være, jeres afdækning peger på et behov for investering, fx i ny teknologi eller i ændring af processer.
Med kortlægningen har I nem adgang til at regne på, hvilke investeringer, der kan betale sig, og hvor der kan være fortjenester andre steder, der kan dække nogle af investeringsudgifterne.
