<< Arrangementer

Virksomhedsbesøg: Bæredygtig affaldshåndtering hos Ragn-Sells

Torsdag d. 15. december 2022 // kl. 14.00 – 16.00  GRATIS

Billeder af affaldskilder fra Ragn-Sells

Foto: Ragn-Sells

Tag med på besøg i affaldshåndteringsselskabet Ragn-Sells’ danske hovedkvarter i Næstved, og oplev virksomhedens sorteringsanlæg, der bl.a. håndterer affaldet fra lokale genbrugspladser, aftjent elektronik og husholdningsaffald.

Ragn-Sells‘ sorteringsanlæg på Maglemølle i Næstved sorteres og behandles affald til genanvendelse og genbrug. Her indkommer alt fra erhvervsaffald og affald fra de lokale genbrugspladser til almindeligt husholdningsaffald.

Ragn-Sells er specialiseret inden for miljørigtige løsninger på affalds- og genbrugsområdet, og er både miljø- og kvalitetscertificeret efter ISO-standarderne. De mange tons affald, der løber gennem anlægget i Næstved om året, bliver behandlet og sendt videre som råvarer til genvindingsindustrien eller til energiproduktion. Af råvarerne fremstilles nye træ-, papir-, plast- og metalprodukter.

På dette virksomhedsbesøg får du en unik mulighed for at opleve, hvordan processen foregår, når affald håndteres og bliver til nye ressourcer.

 

Aftjent elektronik

Rundturen ved besøget på sorteringsanlægget vil bl.a. tage dig gennem Ragn-Sells’ nye elektronikcenter, der står for at sortere og videreformidle en stor del af den aftjente elektronik der indsamles på Sjælland.

I centeret frasorteres brugbar elektronik til videresalg, og ødelagt elektronik skilles ad i genanvendelige enkeltdele.

 

Nyt behandlingsanlæg til blandet plastikaffald i Danmark

Ragn-Sells arbejder på at sikre en effektiv genanvendelse af blandet, hård plastikaffald, og har for nylig indgået et joint venture med plastgenanvendelsesvirksomheden Van Werven bl.a. med et nyt produktionsanlæg i Danmark, som skal være funktionsdygtigt inden udgangen af 2023.

Det vil CEO fra Ragn-Sells Danmark, Massimo Forti, fortælle mere om. Og der vil være mulighed for at stille spørgsmål om anlægget i Næstved.

Program

Kl 14.00

Møde ved Ressource City

 
Kl 14.10

Rundvisning på Ragn-Sells

v/ Asger Juul, driftsleder i Ragn-Sells Næstved

 

Kl 15.10

Kaffe og mulighed for networking

v/ Ressource City

 

Kl 15.25

Præsentation af Ragn-Sells herunder deT nye danske plastsorteringsanlæg

v/ Massimo Forti, CEO i Ragn-Sells Danmark

 

Kl 16.00

Tak for i dag

Praktisk 

Dato
Torsdag d. 15. december 2022
 
Tid
Kl. 14.00 – 16.00
 
Sted
Ressource City
 
Tilmelding
Senest 12. december 2021
 
Pris
Arrangementet er gratis
 

Ressource City

Maglemølle 31, 4700 Næstved
(+45) 2335 5172
ressourcecity@naestved.dk