Gå til hovedindhold
Afsluttet projekt

Lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald i en cirkulær økonomi

Det primære formål er at screene mulighederne for at øge genanvendelsen af pap, papir, plast, metal, glas og træ fra husholdninger. Formålet forfølges gennem at sikre en lokal forankring af den cirkulære økonomi og lukke lokale materialestrøms-loops for også post-consumer-affald.

Stor sort, overfyldt affaldscontainer

Indhold

    Det primære formål er at screene mulighederne for at øge genanvendelsen af pap, papir, plast, metal, glas og træ fra husholdninger. Formålet forfølges gennem at sikre en lokal forankring af den cirkulære økonomi og lukke lokale materialestrøms-loops for også post-consumer-affald. Herunder at kortlægge og beskrive relevante state-of-the-art teknologier, værdikæder og innovative koncepter, der kan bidrage til at det lokale erhvervsliv får del i værditilvæksten ved oparbejdning og genanvendelse af fraktionerne pap, papir, plast, metal, glas og træ, der er indsamlet gennem storskraldsordninger og genbrugspladser i AffaldPlus’ område. Projektet er tænkt som fase 1 af 2 (hvor fase 2 var tænkt som praktisk afprøvning af et eller flere eksempler).

    Læs rapporten om projektet

    Gode råd fra projektet

    Lad det være sagt med det samme: Det har i projektet ikke været muligt at finde tilfælde, hvor en fraktion eller delfraktion fra AffaldPlus’ genbrugspladser kan indgå direkte i en produktion hos en lokal virksomhed. Der har dog vist sig en række muligheder for at fremme lokal genanvendelse af genbrugspladsaffald.

    • Man får ikke gang i afsætning af genbrugspladsaffald til lokale virksomheder blot ved at sætte et skilt i vinduet om fri afhentning eller andre lukrative tilbud. Der skal en stor holdningsændring til hos såvel virksomhederne som hos affaldsselskabet – og ikke mindst hos dem, der skal aftage virksomhedernes produkter.
    • Det nytter ikke kun at tænke i traditionelle fraktioner og bulk-afsætning af disse.
    • Begynd med indgående at kortlægge og beskrive mængder og kvaliteter af de forskellige affaldsfraktioner på genbrugspladserne.
    • Tænk husstandsindsamlet, genanvendeligt affald sammen med genbrugspladsaffaldet – det øger mængderne og mulighederne.
    • Prøv at forstå materiale-flowene i detaljen, og tænk i en markedsorienteret opsplitning af de traditionelle fraktioner (træ er fx ikke bare træ, men kan være massivt træ og andet træ, og plast er bestemt ikke bare ’plast’).
    • Overvej – og gå i dialog om – hvordan affaldet kan tilpasses de lokale behov i kvalitet og mængde.
    • Hvem skal foretage den nødvendige forbehandling og hvordan?
    • Tænk i lageropbygning og logistik – ingen vil binde sig til at aftage materialer uden garanti for en vis forsyningssikkerhed.
    • Brug genbrugsbutikker (egne som andres) som afsætningskanaler, hvis ingen lokale virksomheder vil aftage direkte.
    • Forvent ikke at afsætte 15.000 ton træaffald på dag ét i en baghave hos en iværksætter i nabolaget. Start småt og begynd med det bedste.
    • Forstå, at det er OK at ’skumme fløden’ og up-cycle den – især så længe resten fortsat kan afsættes til genanvendelse på et acceptabelt niveau. Ellers blandes ’fløden’ blot op med det middelmådige og ender i down-cycling.
    • Hvis man vil fremme den lokale afsætning, så husk derfor at levne plads i afsætningskontrakter for de store strømme til at fiske mindre mængder ud til lokalt genbrug og lokal genanvendelse. Gør afsætning fleksibel og behovsbestemt – husk, den vil ofte være rettet mod iværksættere, der må prøve sig lidt frem.
    • Tænk i genbrug frem for materialegenanvendelse – fx bør kasserede cykler afsættes som reparerede cykler, stålprofiler som udsorterede profiler i forskellige dimensioner og kuglelejer og andre højt forarbejdede reservedele som det, de er – i stedet for at det hele ender som kommune-jern af laveste kvalitet.
    • Tænk i re-design – et sted midt imellem genbrug og materialegenanvendelse – hvor genstande bruges til et nyt formål, uden at materialerne undergår en omfattende og energikrævende proces som fx omsmeltning.
    • Gør en dyd af nødvendigheden – tænk fx i at patineret træ har en designmæssig fordel og kan være et direkte incitament for upcycling af massivt træ fra genbrugspladsen.
    • Tilskynd det lokale erhvervsliv til at kigge ud over teknologi-horisonten og tænke nyt – f.eks. kan papir muligvis bruges som vækstmedie for svampe, hvis mycelium kan erstatte styropor til f.eks. forpakningsmateriale.
    • Tænk i materialestrømme og værdikæder og i sammenfletning af disse – tilskynd og facilitér det lokale erhvervsliv til at gå sammen om genanvendelse af forskellige delmængder af samme affaldsstrøm – fx. glasskår til glasfremstilling og glasstøv til fremstilling af isolering.
    • Tænk over, hvornår lokal genanvendelse giver mening, og hvornår eksisterende systemer og materiale-flow er så velfungerende, at det ikke giver mening at ændre.
    • Lær af erfaringer fra udlandet, fx. Wanaka Wastebusters i New Zealand baseret på frivillig indsats, Kretsloppsparken Alelyckan i Sverige, der årligt sender 360 af 500 modtagne tons affald tilbage i fornyet cirkulation og De Kringwinkel i Flandern, der oparbejder elektronik i samarbejde med producentansvaret.
    • Byg videre på danske erfaringer fra København, Aarhus, Aalbog, RenoSyd, Gentofte og Høje-Taastrup (som alle er beskrevet i rapporten).
    • Tænk i socioøkonomiske arbejdspladser og opnå synergi mellem social indsats og genbrug/genanvendelse. Hjælp lokale virksomheder på gled med såvel genbrugeligt og genanvendeligt affald som vejledning i oprettelse af socioøkonomiske arbejdspladser – gerne med en fast model i alle ejerkommuner.
    • Bidrag til øget markedstræk på genbrugte, redesignede og genanvendte produkter ved at øge den offentlige efterspørgsel. Indarbejd genbrug, genanvendelse og re-design i indkøbspolitikken. (En af virksomhederne oplevede det modsatte – nemlig at det er meget vanskeligt at afsætte produkter til kommuner, der anvender Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)!)
    • Hjælp lokale aftagere med at afdække, hvornår sporbarhed er et must – og dermed kan være en barriere for genanvendelse af genbrugspladsaffald – og hvornår det blot er nice to have (og derfor ikke en reel hindring for genanvendelse).
    • Som affaldsselskab finder man ikke de potentielle aftagere af genbrugspladsaffald gennem de traditionelle samarbejdspartnere i kommunerne. Affalds- og miljøtilsynsfolk har primært til opgave at overvåge virksomhedernes utilsigtet output – ikke deres råvare-input og slutprodukter.
    • Lokale erhvervsorganisationer har et vist indblik i virksomhedernes råvareforbrug, men besidder samtidig en velbegrundet betænkelighed ved uopfordret indblanding i medlemmernes virke – og en medfødt modstand mod at dele deres viden med andre, hvis det kan være til skade for konkurrencen med nabobyen.
    • Lokal afsætning af affald fra genbrugspladser kan alene fremmes ved lokal dialog og ved at lade interessen sprede sig som ringe i vandet – med den hastighed, der nu kan lade sig gøre….
    • Dialogen kan konkretiseres i cases som grundlag for det videre samarbejde. Dette kommunepuljeprojekt endte op med at formulere.

    Projektet indledtes med, at AffaldPlus på sin side foretog en kortlægning af fokusmaterialerne, mens de deltagende kommuner dels screenede deres lokale erhvervssammenslutninger, dels de lokale virksomheder for mulige samarbejdsrelationer.

    Kortlægningen af fokusmaterialerne kom der et katalog ud af. Kommunernes screening af erhvervssammenslutninger opsamlede AffaldPlus i et notat, og som Ressource City lagde til grund for sonderinger omkring samarbejdsmuligheder.

    Kommunernes screening af mulige virksomheder, der kunne indgå i projektet og modtage konsulentbesøg, gav ikke umiddelbart det ønskede resultat. Det skyldtes ikke mindst en fejlvurdering i projektdesignet af, i hvilket omfang de medvirkende kommuners affalds- og miljøforvaltninger havde kendskab til de lokale virksomheders råvareforbrug og slutprodukter (og dermed virksomhedernes muligheder for at genanvende affald fra genbrugspladserne).

    Affalds- og miljøforvaltningerne har således pr. definition til opgave at overvåge de utilsigtede emissioner fra virksomhederne – ikke råvareforbrug og slutprodukter. Forvaltningerne havde derfor ikke de bedste muligheder for at byde ind med rekrutteringsforslag til projektet.

    Ressource Citys forsøg på at nå ud til virksomhederne via erhvervssammenslutningerne havde også en svær gang på jord, da erhvervssammenslutningerne for det første viste sig at have en meget stor respekt for ikke at blande sig unødigt i deres medlemmers daglige virke, og for det andet heller ikke kunne sige sig fri for at beskytte deres eventuelle viden af konkurrencehensyn (overfor andre byer og kommuner). Rekrutteringen af mulige samarbejdspartnere viste sig derfor vanskeligere end først antaget, og det er en vigtig lære til andre, at denne del af processen kan være meget tidskrævende.

    Det lykkedes imidlertid Ressource City – bl.a. efter gennemførelse af et orienteringsmøde med indbudte virksomheder – at skabe kontakter til i alt otte virksomheder, som NIRAS efterfølgende besøgte og undersøgte. Sideløbende foretog NIRAS en screening af mulige teknologier og forretningsmodeller, der ville kunne håndtere fokusmaterialerne fra AffaldPlus’ genbrugspladser. Der inddroges erfaringer fra ind- og udland både med hensyn til behandlingsmetoder af de enkelte fokusmaterialer (samt en blandingsfraktion af Metal/Glas/Plast, som kommunerne forventes at indsamle fra husstande i løbet af 2018, og som derfor samtidig også vil kunne afleveres på genbrugspladserne), og med hensyn til modeller for afsætning af genbrugspladsaffald til virksomheder.

    Med såvel behandlingsmetoderne som forretningsmodellerne i ballasten aflagde NIRAS besøg hos de otte interesserede virksomheder, og kunne på denne baggrund opsummere dels hvilke virksomheder, der potentielt ville kunne aftage en eller flere typer fokusmaterialer, dels opstille værdikædebetragtninger, der viste, hvilke potentialer der ville være i at tænke netop i værdikæder, hvor virksomhederne samarbejder om genanvendelsen af fokusmaterialerne.

    De besøgte virksomheder inviteredes efterfølgende til en workshop, hvor resultaterne fremlagdes, og samarbejdsmuligheder – også virksomhederne imellem – drøftedes.

    På denne baggrund kunne NIRAS afslutningsvis opstille seks forslag til cases, hvor der indgår forsøg med:

    • socioøkonomiske arbejdspladser,
    • modeller for afsætning af genbrugspladsaffald til virksomheder,
    • fremme af afsætning af genbrugte materialer fra lokale virksomheder gennem etablering af et øget, kommunalt markedstræk,
    • behandling af MGP og her især plastdelen,
    • lokal genanvendelse af kabel- og elskrot-affald i samarbejde med producentansvaret, og
    • opbygning af kursuscenter/Bed&Breakfast med genbrugstema.

    Derudover beskrives forslag til en række øvrige aktiviteter.

    Som en lille bonus-gevinst sikrede Ressource City et miniprojekt, hvor en Bitter-BAR på Roskilde Festival fik leveret træ fra AffaldPlus’ genbrugspladser til fremstilling af facadebeklædning.

    Resultater

    Kataloget beskriver dels de samlede mængder af papir, pap, plast (opdelt på otte underfraktioner), metal, glas (opdelt på emballage- og planglas) og træ, der indsamles årligt, samt hvordan de fordeler sig på de 20 genbrugspladser, som AffaldPlus driver.

    Herefter gennemgås hvert enkelt fokusmateriale med hensyn til følgende punkter:

    • Hvad borgerne må lægge i den pågældende container på genbrugspladsen (sorteringsvejledningen).
    • Hvordan fraktionen ser ud – direkte fra genbrugspladsen (illustreret ved foto).
    • Kvalitetsbeskrivelse, herunder renhed og beskrivelse af typiske forureninger samt omtrentlig vægtfylde i foreliggende form (til indikation af nødvendigt lagervolumen).
    • De årlige mængder, indsamlet i 2014 og 2015 (samt en prognose for fremtidige mængder).
    • Den aktuelle afsætning, herunder det spand indenfor hvilket de genanvendelige materialer normalt kan afsættes, aktuel transportform og ton og/eller m3 pr. læs. Desuden beskrives det, om den givne affaldstype kan leveres med forskellige renhedsgrader (dvs. at AffaldPlus foretager en screening og pluk-sortering).

    De deltagende seks kommuner er i projektets startfase blevet bedt om at skabe overblik over hvilke erhvervssammenslutninger, der findes i de enkelte kommuner. Kommunernes tilbagemeldinger er opsamlet i et notat med kontaktanvisninger etc.

    Rapporten opridser indledningsvis hele baggrunden for projektet. Derefter gennemføres i kapitel 2 en screening af teknologier og forretningsmodeller, herunder en udredning om værdien af restfraktionen, hvis ’det bedste’ skummes fra. Der beskrives mulige teknologier for alle fokusmaterialerne, og efter ønske fra opdragsgiver en særlig udredning om mulighederne for behandling af en blandet metal/glas/plastfraktion, som dels vil blive husstandsindsamlet, dels forventes indsamlet også via genbrugspladserne. Endelig er indsamlet erfaringer fra 11 analoge modeller i ind- og udland for afsætning af GBP-affald til virksomheder.

    I Kapitel 3 præsenteres syv virksomheder, der har været besøgt som led i projektet (en ottende virksomhed har ønsket fuld anonymitet), herunder hvad virksomhederne producerer, og hvad de kunne have af specielle interesser i GBP-affald. På denne baggrund opstilles potentielle værdikæder og forløb af materialestrømme for glas, træ og kabler/E-waste.

    I det afsluttende kapitel beskrives seks cases og fremtidige projekter, som projektet har givet anledning til overvejelse af, samt forslag til fem yderligere aktiviteter.

    Næstved Erhverv har udarbejdet og afrapporteret en markedsvurdering for afsætning af plast i lokalområdet (dels i form af en powerpoint, dels et notat), som konkluderer, at der findes 18 virksomheder, der fremstiller plastprodukter i AffaldPlus’ opland, at mange af dem i stor stil genanvender egne restprodukter fra produktionen og derved har opnået en høj genanvendelsesprocent, men at mange typisk er underlagt lovgivning og miljøkrav, f.eks. indenfor medicin og fødevarer, som betyder, at de må anvende jomfrueligt plastik – og derfor ikke vil kunne indgå i kredsløb med recirkulationsprincipper.

    Der er, konkluderer Næstved Erhverv, derfor forholdsvis store barrierer i forholdet til at øge omsætningen af recirkuleret plastik lokalt fra sydsjællandske genbrugspladser.

    Næstved Erhverv har også udarbejdet et notat, der mere generelt omhandler genanvendelse af plast. Det beskriver plastens veje i Danmark, en generel introduktion til plast og plasttyper, eksisterende indsamlings- og sorteringssystemer, genbrugs- og genanvendelsesmuligheder inden for de enkelte plasttyper, og endelig et specifikt afsnit om plastindsamling og håndtering i AffaldPlus-regi.

    AffaldPlus har ved projektafslutningen udarbejdet en pjece, som på kort form gengiver de væsentligste findings og ikke mindst opsamler de erfaringer på punktform, som AffaldPlus gerne vil videregive.

    Det eneste fysiske produkt, der kom ud af projektet, var facade-beklædningen på en Bitter-BAR på Roskildefestivallen, fremstillet af genbrugstræ fra AffaldPlus’ genbrugspladser – men til gengæld var det også en sand solstrålehistorie.

    Se Ressource Citys andre projekter