Projekt Affald Er Guld

Affald er Guld var en awareness-kampagne, der havde til hensigt at oplyse borgere i Næstved kommune om, at affald er en ressource, der repræsenterer en værdi. Den øgede ressourcebevidsthed skulle medvirke til at skabe opmærksomhed om Ressource City som en erhvervsklynge, der beskæftiger sig med genanvendelige affaldsmaterialer, men endvidere også motivere borgere til at sortere affald.

En del af motivationen til at sortere skulle ligge i, at man ved at sortere affald kunne understøtte en udvikling i Næstved. I kampagnen er der blevet lagt vægt på, at det er god fornuft at sortere affald, og det giver økonomisk mening. Vi har bevidst fravalgt at formidle de mere angstprægede skræmmescenarier, der ofte dominerer kommunikationen om klima og miljøproblematikker.

Aktiviteter

I kampagneperioden har der været ophængt materiale i bybilledet i Næstved. Det grafiske materiale er frame grabs, eller stills, fra kampagnevideoen, som Kadaver har produceret. Al outdoormaterialet har til hensigt at skabe genkendelse, så man relaterer film og online kampagne til de trykte sager i byen. Derudover har vi for så vidt muligt forsøgt at være i de situationer hvor borgere tænker på affald, så de laver en kobling mellem affald, Ressource City og Affald er Guld. Outdoor delen har bestået af bannere på renovationsbiler, byporte, stickers på skraldespande og talende skraldespande.

Meget af kampagnen har kørt på de sociale medier, hvor den direkte kontakt med borgerne er størst. Vi har valgt at bruge Facebook og Instagram som medier til kampagnen. I dette afsnit er en kort beskrivelse af, hvordan de er blevet brugt.

Facebook er blevet brugt til jævnligt at poste indhold med relevans for Affald er Guld. Indholdet har været spredt ud over en variation af interessante innovationer indenfor klima og ressourcer, herunder nye måder at genbruge og upcycle affald på.

Affald er Guld er i høj grad bygget op omkring en film. Det grafiske outdoor-materiale har taget udtryk i den visuelle identitet produceret til filmen. Det har givet en god sammenhæng i kampagnens udtryk, og skabt genkendelse i bybilledet. Instagram har vi brugt til at formidle upcyclingidéer og inspiration til do-it-yourself løsninger med genbrug af affald. Det har vist sig at være en rigtigt god idé at bruge Instagram, da kampagnen således kunne udfoldes i billedformat. Instagram er mindre fagligt, men mere intuitivt.

Ressource City iværksatte spørgeskemaundersøgelser både før og efter Affald er Guld. Begge undersøgelser blev distribueret på Facebook, og viste overordnet set, at affaldssortering ikke må blive for kompliceret; at mange giver udtryk for at mangle sorteringsmuligheder samt, at en del mangler information om sortering.

Undersøgelserne før og efter var identiske i deres udformning, og havde til hensigt at spore en ændring i borgernes bevidsthed. I forbindelse med begge spørgeskemaundersøgelser blev der trukket lod om gavekort på 500kr. I første undersøgelse var gavekortet til Café Crea, som er en socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger mennesker med forskellige handicap med at drive café og lave gaveartikler. Gavekortet var i anden omgang til Plusbutikken, som er det fælleskommunale affaldsselskab AffaldPlus’ genbrugsbutik, der udelukkende sælger varer, som tidligere er blevet smidt ud på genbrugsstationer.

Før kampagnen blev der foretaget en førmåling, hvor der var 226 respondenter der svarede på spørgsmål om affaldsvaner. Eftermålingen der fulgte op på kampagnen, havde en lidt mindre tilslutning end den første måling. 142 respondenter deltog i undersøgelsen om affaldsvaner efter kampagnen.

Da respondenterne efter kampagnen fik stillet spørgsmålet: Hvor meget går du op i at sortere dit affald?, svarede 83%, at de var enten ”en del” eller ”meget” interesserede i affaldssortering. Det er en relativ stigning på 6% i forhold til den indledende undersøgelse.

Den største forskel på de to undersøgelser, er forskellen i den relative andel af respondenter, som har svaret at de går ”en del” op i affaldssortering. Denne gruppe er vokset med 8%. Det kan ligeledes konstateres, at hvor det før var 17%, der svarede ”både og” til spørgsmålet, om hvor meget de gik op i affaldssortering, så er det efter kampagnen kun 11%. Det er 6% færre, hvilket svarer til den relative andel, der i stedet enten har svaret ”meget” eller ”en del”. Det er nærliggende at udlede, at der samlet set er flere, som går op i affaldssortering. Efter kampagneforløbet er det interessant at se effekten af indsatsen.

På spørgsmålet om, hvad der kan få borgeren til at sortere mere af sit affald, svarer 45%, at de ønsker mulighed for at aflevere flere typer affald mere lokalt. Det er en relativ stigning på 5%, i forhold til før kampagnen. Vi vil mene, at det indikerer en øget lyst til at sortere affald.

En 5% relativt mindre andel af respondenterne, i forhold til før kampagnen, har behov for at være sikre på, at affaldet ikke bare bliver blandet sammen, efter de har sorteret det. Myten om at alt affald bliver blandet sammen til sidst, lever altså stadig, men den er mindre udtalt. Filmen er blevet set omkring 20.000 gange og delt mange gange. Det lokale islæt afføder meget opmærksomhed.