Heka Danmark laver deres første klimaregnskab
For Heka Danmark har vejledningsforløbet 'Klimaregnskab i praksis' været en god anledning til at få ”taget hul på bylden” og få lavet virksomhedens første klimaregnskab.

Henrik Karlsen og Mette Holscher fra Heka Danmark deltog i 2024 i Ressource Citys vejledningsforløb "Klimaregnskab i praksis", hvor de fik hjælp til at udarbejde det første klimaregnskab for Heka Danmark.
"Vejledningsforløbet hos Ressource City var en kærkommen lejlighed til at få taget hul på bylden, tage ved lære og få en forståelse for og indsigt i, hvad klimaregnskaber handler om. Alt i alt har det været et super forløb," fortæller direktør Henrik Karlsen.
På forløbet fik virksomheden identificeret områder og daglige procedurer for, hvor den fremadrettet skal sikre nemmere tilgængelighed af data i deres ressourcestyringsprogram.
Forløbet gav Henrik Karlsen og Mette Holscher en del selvtillid og mod på at dykke ned i data fra deres scope 3-udledninger.
Om Heka Danmark
-
Heka Danmark er en ingeniørvirksomhed med kernekompetencer inden for plast, gummi og aluminium – men også med en bred generel viden inden for mange andre områder.
-
Virksomheden blev grundlagt i 2007 og er i dag en international virksomhed med kontor, udvikling og fabrik i både Danmark, Kina og Hong Kong.
-
Heka Danmark arbejder med kerneværdierne: Enkelhed, Ansvarlighed, Engagement og Innovation. Disse kerneværdier er de ledende principper for deres medarbejdere i deres daglige arbejde og spiller en nøglerolle i deres entreprenante virksomhedsmodel.