Gå til hovedindhold

Digitalisering – en gevinst for virksomheder i den grønne omstilling

Der er flere rigtig gode grunde til at komme i gang med at anvende digitalisering som et redskab i forbindelse med grøn omstilling i virksomheden. Ud over øgede muligheder for grønne løsninger og fremtidige krav til registrering, kan der ligge nye forretningsmuligheder gemt i det uopdagede land af digitalt guld, som digitale data indeholder.

19. okt. 2021
Mand og kvinde iført hvide sikkerhedshjelme og gule refleksjakker kigger sammen på en computerskærm, hvor kvinden peger på noget
  • Læs op

Indhold

    Energibesparelser, nedbringelse af materialespild og forbedring af produkters levetid. Det er bare nogle af de grønne gevinster, som digitalisering kan give en virksomhed.

    Derfor er det bare med at komme i gang i virksomhederne med at se på de specifikke muligheder, der gemmer sig for den enkelte forretning.

    Det var et gentaget budskab fra oplægsholderne på Ressource Citys netværksarrangement om grøn omstilling via digitalisering d. 5. oktober 2021.

    To typer af data til forskellige forhold

    Digitale data om produkter er guld værd, og data, der går tabt, er forretningspotentiale, der går tabt. Det sagde specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen, Markus Bjerre. Erhvervsstyrelsen har stået for forskellige analyser af digitale data, som understøtter cirkulære forretningsmodeller, og set på, hvordan en række pionervirksomheder anvender disse data.

    Han forklarede, at data, som virksomheder kan gøre brug af til en grøn forretning, kan inddeles i to typer, som flyder hver sin vej:

    1. Data, der flyder i værdikæden, kaldet materiale- og sporbarhedsdata. Disse data er afgørende oplysninger, hvis man vil skabe høj værdi i genanvendelse. Inden for genfremstilling og produktion er disse oplysninger meget vigtige.

    2. Data, der løber den modsatte vej, kaldet product performance data. Disse data viser, hvordan produkterne fungerer i brugsfasen. Disse data er ifølge Markus Bjerre guld værd.
      Det er data, man kan sende tilbage i værdikæden med henblik på at designe og producere nogle mere holdbare produkter. Og i øvrigt skabe en bedre oplevelse for forbrugeren af at bruge produktet.

    ”Data kan indgå i en række cirkulære forretningsmodeller. Udfordringen er at finde ud af, hvordan man får data til at flyde i den ene og den anden retning og udnytte værdien i data,” sagde Markus Bjerre.

    Gevinst for klima og økonomi med digitalisering i byggeriet

    I byggebranchen har alle typer af virksomheder og alle led i byggeriet mulighed for at udnytte digitalisering til grøn og bæredygtig forretning. Det fortalte branchedirektør Elly Kjems Hove fra DI Byggeri.

    Digitaliseringen kan både være for den enkelte virksomhed til at effektivisere og dokumentere sine egne arbejdsgange og til at blive klogere på, hvilke tilbud man vinder og blive mere fokuseret i den indsats. Men det er også yderst værdifuldt for samarbejdet på tværs af værdikæden.

    Der er blandt andet et stort potentiale i at tracke byggematerialer ved hjælp af digitale løsninger. En rapport fra Aalborg Univesitet viser nemlig, at 33% af materialer i byggeriet i dag går tabt et sted undervejs i processen.

    ”Der er et stort uudnyttet potentiale for at spare penge og ressourcer på byggeri og renovering. Både for entreprenører men også for bygherre. Alene det ikke at købe en tredjedel mere, end man skal bruge, er en enorm besparelse for miljøet, klimaet og den samlede økonomi,” sagde Elly Kjems Hove.

    Samarbejde på tværs med 3D-modeller og materialetracking

    Digitale metoder i byggebranchen til at samarbejde på tværs af værdikæden er f.eks. 3D-modeller, hvor man allerede i tilbudsfasen kan sikre, at den rette mængde og type af materialer bliver bestilt. Under byggeriet sikrer 3D-modellen, at byggeriet bliver udført rigtigt fra starten. Og når byggeriet er færdigt, kan 3D-modellen anvendes ved vedligeholdelsesopgaver og til at dokumentere, hvad byggeriet indeholder.

    Tracking af materialer ved hjælp af en stregkode er en anden metode til grøn optimering og samarbejde på tværs. DI Byggeri er med i et projekt, der afprøver den svenske BEAst label i danske byggerier. BEAst er en label på byggevarer, der indeholder informationer om, hvor varen skal leveres og placeres, hvornår den skal anvendes mv. Og håndværkerne registrerer, når de tager varen og hvor de bruger den i byggeriet. På den måde har man hele tiden styr på materialerne, både før, under og efter byggeriet.

    ”Den grønne omstilling hænger fuldstændig sammen med dokumentation. Vi bliver nødt til at kunne dokumentere, hvad vi laver, hvor vores materialer bliver af, hvorfor bliver de væk ude på byggepladserne, hvad har vi ude i bygningerne, når engang vi skal lave nyt. Dokumentation, det er et nøgleord her,” sagde branchedirektør Elly Kjems Hove fra DI Byggeri.

    IoS-sensorsystem en frugtbar vej for køle- og ventilationsområdet

    Inden for køle- og ventilationsområdet er anvendelsen af IoT sensorsystemer en særdeles frugtbar vej til grøn omstilling og til en grøn forretningsmodel. Det har virksomheden PACCO erfaret.

    PACCO har gennem en periode som nogen af de første på markedet anvendt IoT-sensorer på dens køle- og ventilationssystemer. Det har gjort virksomheden i stand til at optimere kundernes energiforbrug, samtidig med at driften og vedligeholdelsen bliver optimal.

    Løsningen, er til gavn for kunderne, der sparer energi på unødvendig vedligeholdelse og brug af materialer og dermed penge, og for PACCO, der får et visualiseret overblik over hvor ressourcerne skal bruges.

    Det er et vigtigt værktøj til at opnå høj troværdighed og gennemsigtighed overfor kunderne.
    ”Når vi kommer ud og screener et anlæg, kan vi dokumentere et eventuelt højt energiforbrug og et behov for at udskifte udstyr. Vi er ikke bare en energirådgiver, der snakker ud fra standarder.
    Her er dokumentationen bag, som fakta, og kunderne ved, at vi kan rådgive dem til den mest optimale brug af systemet,” fortalte afdelingsleder i PACCO A/S, Jesper Rise.

    Viden om brugeren er en nøgle til forretning i modebranchen

    Når det kommer til virksomheder, der beskæftiger sig med mode, er det vigtigt at samle digitale data sammen, der har fokus på brugeren, og hvad brugeren rent faktisk har behov for. Det var budskabet fra iværksætter, stifter og partner af Continued Fashion, Vigga Svensson.

    Continued Fashion er en såkaldt white label platformsløsning, der bliver integreret ind i et modebrands eksisterende salgskanal. Platformen gør brandet i stand til at tilbyde deres produkter på cirkulære måder, som ved udlejning, gensalg osv.

    Gennem research har Vigga Svensson fået stor indsigt i de udfordringer, som modebranchen har, hvor 75% af alt tøj hænger ubrugt i garderoben. Men ved at forstå brugerens behov og det efterliv, som mode har hos brugeren, kan man finde det reelle mønster, som giver mening og som man kan begynde at designe og producere efter som brand.

    ”Brands tror, moden skifter hver 2. uge. Men det gør den overhovedet ikke. Det kan man se, hvis man laver analyser på 2nd hand markedet. Der kan man se, at tøj, der er 5 år gammelt, og i systemisk forstand er out of fashion, er i superhøj kurs. Hvorfor er det det? Det er det, der er superinteressant at dykke ned i, for det er en af nøglerne til at lave de gode systemer,” sagde Vigga Svensson.

    Nye forretningsmuligheder bliver synlige med digitale data

    Mange af de muligheder, som digitalisering rummer for grøn omstilling og forretning, kommer først for alvor til syne, når man begynder at indsamle data.

    Det har NOVENCO Building & Industry, der udvikler ventilatorer til bl.a. datacentre, erfaret. Virksomheden har de senere år medvirket i et projekt, hvor de har indsamlet data ved hjælp af IoT-sensorer. Den indsigt, projektet har givet, har også vist muligheder for nye forretningsmodeller hvor lang levetid, forudsigelige store service intervaller, lav miljø belastning og energiforbrug er kernen.

    ”Digitalisering er for os noget nyt. Jeg kommer fra en verden, hvor tingene har foregået med sådan noget god gammeldags ingeniørkundskab. Det er formler, og så kan man klare rigtig meget. Nu har jeg pludselig med den anden hånd en database fyldt med rigtig meget data. Med mine formler har jeg nogle begrænsninger, men herover har jeg kun den begrænsning, at jeg ikke kan finde ud af det. Vi har nogen muligheder for at gøre det anderledes nu,” sagde teknisk direktør i NOVENCO Peter Holt.

    Fakta

    To slags data med hver sine funktioner til cirkulær økonomi og grøn forretning

    Data, der flyder i værdikæden, kaldet materiale- og sporbarhedsdata.

    Disse data siger noget om

    • Hvor kommer materialerne fra
    • Er materialerne genanvendte
    • hvordan er produkterne designet
    • har der været nogle processer og forarbejdning undervejs?

    Disse data er afgørende oplysninger, hvis man vil skabe høj værdi i genanvendelsen.

    I forretning indenfor genfremstilling og produktion er nogle af disse oplysninger meget vigtige.

    Data, der løber den modsatte vej, kaldet product performance data.

    Disse data viser, hvordan produkterne fungerer i brugsfasen. Det er data om:

    • hvordan produkterne er blevet brugt
    • hvordan de er blevet slidt
    • hvorfor forbrugerne vil af med dem igen
    • hvordan de kan repareres.

    Det er data, man kan sende tilbage i værdikæden med henblik på at designe og producere nogle mere holdbare produkter samt skabe en bedre oplevelse for forbrugeren af at bruge produktet.

    Kilde: Markus Bjerre, Erhvervsstyrelsen