Erhvervsklimamåling 2025 - hjælp os med at styrke jer!
Vær med til at forme fremtidens erhvervsindsats og sikre de bedste rammer for at drive virksomhed i Næstved Kommune ved at deltage i Næstved Kommunes Erhvervsklimamåling 2025.

Vi opfordrer alle virksomheder i kommunen til at deltage i Erhvervsklimamåling 2025, der også indeholder vigtige spørgsmål om grøn omstilling. Invitationen lander i din virksomheds Digitale Post den 12. marts.
Highlights fra Erhvervsklimamåling 2024
I 2024 viste gav erhvervslivet i Næstved vigtige input til kommunes erhvervspolitik:
- 15% af Næstved-virksomhederne har i dag en nedskrevet plan for grøn omstilling – vi arbejder for at andelen af virksomheder med en grøn plan stiger med 10% per år.
- 10% af Næstved-virksomhederne arbejder med ESG-, klima- og CSRD-rapportering. Målet er at nå 15% i 2026.
- 20% af virksomhederne arbejder med grøn produktion. Vi håber at nå 22% i 2026.
Resultaterne fra 2024 har givet Næstved Kommune et solidt grundlag for at målrette initiativer og forbedre erhvervsklimaet i kommunen – men vi har brug for endnu flere besvarelser for at sikre, at indsatsen rammer rigtigt!
Hvorfor deltage?
Ved at besvare Erhvervsklimamåling 2025 er du med til at:
- Sikre, at din virksomheds behov og udfordringer bliver hørt og mødt.
- Give input til, hvordan vi kan styrke grøn omstilling.
- Bidrage til et endnu bedre erhvervsklima i Næstved.
- Undersøgelsen begynder i morgen - hold øje med din Digitale Post!
- Erhvervsklimamåling 2025 udsendes den 12. marts via Digital Post til alle virksomheder i Næstved Kommune.
Undersøgelsen tager 10 minutter at besvare. Alle besvarelser samles og vil danne grundlag for det videre erhvervspolitiske arbejde i Næstved Kommune til gavn for erhvervslivet i fremtiden.
Tak fordi du er med til at skabe de bedste rammer for erhvervslivet i Næstved!