Gå til hovedindhold

Konference sætter fokus på grøn omstilling i erhvervslivet

Den 28. januar 2025 samler Ressource City en række ledende stemmer fra erhvervslivet til konferencen Grøn Omstilling 2025. Arrangementet, der finder sted på VUC Storstrøm i Næstved, har som mål at give virksomheder inspiration og konkrete værktøjer til at accelerere deres arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed.

14. jan. 2025

Indhold

    Grøn omstilling spiller en nøglerolle i fremtidens erhvervsudvikling. Men hvordan kan virksomheder navigere i de stigende krav og samtidig udnytte de mange forretningsmuligheder? Det er netop disse spørgsmål, som en række fremtrædende talere fra både lokale og internationale virksomheder vil adressere gennem oplæg og diskussioner.

    Stærkt program med fokus på bæredygtighed

    Konferencen byder på en eftermiddag fyldt med oplæg fra eksperter og erhvervsledere, som deler deres erfaringer og strategier for en mere bæredygtig fremtid. Programmet vil omhandle emner som bæredygtig genopbygning, cirkulær økonomi, grønne forretningsmodeller og håndtering af krav til grøn omstilling.

    Ud over de mange inspirerende oplæg vil konferencen også give deltagerne mulighed for at netværke med andre virksomheder og eksperter inden for bæredygtighed. Programmet inkluderer en pause med forfriskninger og afsluttende networking-sessioner.

    Ressource City ser frem til at byde virksomheder og erhvervsledere velkommen til en inspirerende dag, der sætter den grønne omstilling på dagsordenen.

    Dette er en unik mulighed for at hente viden, bygge relationer og tage de første skridt mod en grønnere fremtid.

    Praktiske oplysninger

    •    Tid og sted: 28. januar 2025, kl. 12.00-16.00, VUC Storstrøm, Næstved
    •    Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er den 24. januar 2025.

    Tilmeld dig her. 

    Årets talere

    Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv

    Brian Mikkelsen er kendt som tidligere folketingspolitiker med adskillige ministerposter, herunder som erhvervsminister. Han forlod dansk politik i 2018 og er i dag direktør i Dansk Erhverv. Brian Mikkelsen fortæller om, hvordan danske virksomheder bedst muligt håndterer nutidens grønne krav og muligheder. Brian Mikkelsen fortæller desuden om, hvordan bæredygtighed og genanvendelse tænkt ind i genopbygningen af Børsen.

    Martin Manthorpe, direktør for strategi, forretningsudvikling og public affairs hos NCC Building Nordics, samt bestyrelsesformand hos WEBUILDDENMARK

    Martin Manthorpe fortæller om, hvordan NCC og bygge- og anlægsbranchen arbejder med ESG og strategisk risikostyring.
    Med et fokus på bygge-og anlægsbranchen vil mange virksomheder finde stor inspiration i Martin Manthorpes oplæg og blive klogere på de grønne krav, der stilles til byggebranchen.

    Henriette Øllgaard, Vice President for Sustainability hos Royal Unibrew

    Henriette Øllgaard fortæller om, hvordan Royal Unibrew arbejder for at blive blandt de førende inden for bæredygtighed i bryggeribranchen.
    Royal Unibrew har et stort fokus på den grønne omstilling, og er derfor en vigtig spiller på både den nationale og internationale bane, som kan inspirere til tiltag og udviklingsmuligheder hos både store og små virksomheder. 

    Annica Flade, direktør og medejer af Recycon Element

    Recycon Element producerer genbrugsbeton ved hjælp af genanvendeligt tilslag og bruger derfor ingen nye råstoffer i deres produktion. I arbejdet med den grønne omstilling har Recycon Element fokus på byggeri uden affald, ved at arbejde med den cirkulære økonomi i en ansvarlig værdikæde. 

     

    Henrik Søeberg, COO hos SeeSafe

    Henrik Søeberg fortæller, hvordan SeeSafe arbejder med grøn omstilling i praksis. Bæredygtighed er en del af SeeSafes DNA og værdigrundlag. SeeSafe installerer og servicerer professionelle sikkerhedsløsninger, såsom videoovervågning, alarmsystemer og AI-dreven sikkerhedsanalyse både i Danmark og internationalt. 


    Jesper Højer, CCO hos Clean Matter

    Clean Matter har som mål at revolutionere behandlingen af spildevandsslam ved at genanvende og recirkulere indholdet af fosfor. Jesper Højer fortæller om Clean Matters fokus på bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Jesper Højer sørger for, at vi får rundet dagen godt af, med et indblik i deres arbejde med den grønne omstilling.