Gå til hovedindhold

Solrød Biogas og CP Kelco: Klyngesamarbejde med en stor gevinst til alle

Klyngesamarbejdet omkring Solrød Biogas A/S er et eksempel på et samarbejde med værdifulde gevinster til alle parter i en skala som ingen havde forudset. Ressource City har været på besøg i Solrød for at høre historien om det succesfulde, cirkulære samarbejde.

21. dec. 2021
Solrød Biogas' anlæg: To store runde siloer i lyst metal og to brune, runde kupler. Himmelen er blå og foran anlægget er der grønt græs

Indhold

    Leverandørerne af gasholdigt biomateriale sparer penge på at levere deres restprodukter til udnyttelse på biogasanlægget i Solrød frem for at skaffe dem af vejen andetsteds. Landmændene får et bedre gødningsprodukt, der lugter meget mindre og i kortere tid, ved at bruge afgasset gylle og sparer pengene til kunstgødning. Og borgerne i Solrød får billigere, miljøvenlig el og varme.

    Klyngesamarbejdet omkring Solrød Biogas er en klar gevinst for alle de involverede parter. Og selvom det har krævet kursændringer og investeringer at finde den rette vej, har der vist sig nye muligheder undervejs, der er indsatsen værd. Det er meldingen fra flere af parterne bag Solrød Biogas, som Ressource City har mødt.

    ”Historien om vores samarbejde med Solrød Biogas og de processer, det har sat i gang i vores virksomhed, sælger rigtig meget pektin”, fortæller fabrikschef Jørn Stryger fra pektinproduktionsvirksomheden CP Kelco, der er den største leverandør af organisk materiale til Solrød Biogas.

    Biomateriale skal stamme fra lokalområdet

    Solrød Biogas, der blev etableret af Solrød Kommune som et alternativ til fossil energiforsyning, skaber energi via en blanding af brændbare gasser, som biogasanlægget udvinder af forskelligt organisk materiale, kaldet biomateriale. For at energien fra biogasanlægget kan være CO2neutral, er det en forudsætning, at biomaterialet stammer fra lokalområdet.

    De fleste biogasanlæg i Danmark er i dag gyllebaseret. Men her har Solrød Biogas en udfordring, forklarer en af bagmændene bag Solrød Biogas, tidligere teknisk direktør i Solrød Kommune, Steen Danielsen, der i dag er besøgskoordinator på Solrød Biogas.

    ”Svinegylle må ikke transporteres længere end 15 km, hvis CO2-regnskabet skal gå op. For gylle fra køer er distancen 18 km. Efterhånden er de fleste kvægbedrifter flyttet til Jylland. Og der er simpelthen ikke nok dyrehold inden for den radius af Solrød Biogas til at dække behovet”, siger han.

    Behov for biomateriale med stort gaspotentiale

    I starten, da Solrød Kommune i 2010 begyndte arbejdet med at finde den rette form til et biogasanlæg, havde man derfor en plan om et supplement til gylle som biomateriale: Tang fra kommunens strande, der alligevel bliver samlet ind ved nødvendige, jævnlige strandrensninger, for at undgå algevækst og iltsvind i havmiljøet i Køge Bugt.

    ”Men da vi fik testet tangen, viste det sig, at der er for lidt gas i. Så vi skulle ud at finde et andet, organisk produkt med større gaspotentiale at supplere tangen med”, fortæller Steen Danielsen.

    Ved et tilfælde blev han opmærksom på, at lokale landmænd benyttede et restproduktet fra produktion af industristivelsen pektin fra den Køgebaserede virksomhed CP Kelco, som gødning og foder til køer.

    ”Jeg tænkte, at det her var et organisk materiale, som fandtes i store mængder, så det var da værd at undersøge, om det var noget, vi også kunne bruge. Ganske vist ligger virksomheden ikke i Solrød Kommune, men den ligger i nærheden af biogasanlægget. Og derfor spurgte jeg og borgmester Niels Hörup Jørn Stryger, om han havde lyst til at drikke en kop kaffe og snakke om det”, fortæller Steen Danielsen.

    En uforpligtende kop kaffe blev starten på grøn omstilling

    Jørn Stryger fra CP Kelco siger aldrig nej til en snak over en kop kaffe, og han er rigtig glad for, at han også sagde ja denne gang. Steen Danielsen og Niels Hörups henvendelse viste sig nemlig at dukke op på et tidspunkt, hvor CP Kelco var begyndt at få problemer med at bortskaffe biproduktet fra pektinproduktionen.

    ”Omkostningerne til at bortskaffe pektin-biproduktet var steget. Vi havde tidligere solgt det som kvægfoder. Men fordi kvægproduktionen var flyttet til Jylland, havde vi fået mange transportomkostninger”, siger Jørn Stryger.

    Undersøgelser, som Solrød Biogas og CP Kelco fik foretaget, viste, at pektin-biproduktet ikke alene har et højt gaspotentiale. Det kan også gøre tang, svinegylle mv. mere gasholdigt. CP Kelco valgte derfor at investerede i biogasanlægget, og kan i dag komme af med 100.000 tons pektin-biprodukt om året.

    Gevinst for landbruget

    De lokale landbrug, der befinder sig i nærheden af Solrød Biogas, indgår i klyngesamarbejdet.

    Landbrugene samler og indleverer gylle til anlægget. Når al gas er trukket ud af biomaterialet, fragtes det tilbage til lokale landbrug, hvor det spredes som gødning med en høj næringsværdi på markerne.

    ”Vi låner gyllen fra landmanden, piller gassen ud af gyllen og afleverer et bedre produkt tilbage til landmanden. Det er en nulsumsforretning,” siger Steen Danielsen.

    For at få gylle til biogas, skal landmanden bygge betontanke til gylleopsamlingen. Men det er de villige til, siger Steen Danielsen.

    ”Det er dyrere at udbringe kunstgødning end biogødningen, som de får gratis. Og planter optager bedre næring fra afgasset biomasse end fra svinegylle”, forklarer han.

    Desuden er anvendelsen af biogødningen en fordel for landbrugets miljøregnskab, fordi der udvaskes mindre mængder af næringsstoffer til vandmiljøet fra biogødning end fra almindelig husdyrgødning.

    Driver for cirkulær omstilling hos CP Kelco

    For CP Kelco har samarbejdet med Solrød Biogas været det første, vigtige skridt til omstilling til en grøn og cirkulær produktion. Samarbejdet har givet en generel øget sin bevidsthed om egne ressourcer og muligheder for at udnytte dem bedre.

    Efterfølgende har CP Kelco etableret et fjernvarmeanlæg på fabrikken, der udnytter kølevandet fra pektinproduktion. Siden 2018 har virksomheden leveret fjernvarme til 3.200 husstande i Købe Kommune.

    ”Næsten 25% af al varme i Køge Fjernvarme er spildevand fra CP Kelco”, fortæller fabrikschef Jørn Stryger.

    Cirkulær økonomi godt for forretningen

    CP Kelco får ikke selv en økonomisk eller CO2-mæssig gevinst ud af fjernvarmeproduktionen på trods af at virksomheden har finansieret det dyre anlæg.

    Alligevel fortsætter CP Kelco med at investere i forskellige typer af innovation for at optimere sin produktion i en grøn og cirkulær retning. Pektinproduktion udleder meget CO2, hvilket inden for de kommende år vil ramme virksomheden hårdt i form af stigende CO2-afgifter, og løsninger, der kan nedbringe CO2-udledningen er bydende nødvendige.

    Grøn omstilling og cirkulær økonomi er også rigtig godt for forretningen, fortæller Jørn Stryer.

    ”Den grønne bølge er væsentlig for os. Vi kan ikke nødvendigvis konkurrere på pris, fordi en del af vores produktion ligger i Danmark, som er et højtlønsområde sammenlignet med f.eks. Brasilien. Så det er bare med at være foran på det her område. Vi skal være i overhalingsbanen, så konkurrenten skal løbe efter os”, siger han.

    I CP Kelcos markedsføring og branding har bæredygtighed en stor plads, og virksomheden anvender aktivt FNs verdensmål på f.eks. sin hjemmeside.

    ”Vi kan bruge i vores markedsføring, at vi arbejder med verdensmål. Det ER en konkurrenceparameter”, slår fabrikschef Jørn Stryger fast.

    Fakta: Klyngen omkring Solrød Biogas

    • Solrød Biogas blev etableret af Solrød Kommune som et alternativ til fossil energiforsyning.
    • Gasselskabet har siden 2015 skabt energi via en blanding af brændbare gasser, som biogasanlægget udvinder af forskelligt organisk materiale.
    • 50% af husstandene i Solrød Kommune bliver på den måde forsynet med energi.
    • Biomaterialet er bl.a. en blanding af biprodukter fra de to store, lokale levnedsmiddelproducenter, CP Kelco og Chr. Hansen, samt tang fra stranden i Solrød Kommune og husdyrgødning fra nærliggende landbrug.
    • Gennem et samarbejde med lokale vognmænd modtager anlægget desuden løbende store partier af andre restprodukter, så som affaldsfedt fra leverpostejsproduktion, brugt fritureolie fra fastfoodrestauranter og fiskeaffald.
    • Når al gas er trukket ud af biomaterialet, fragtes det til lokale landbrug, hvor det spredes som gødning.
    • Biogødning har en høj næringsværdi på markerne og næringsstoffer udvaskes i ringere grad til vandmiljøet en fra svinegødning.
    • Ved biogødning genanvendes næringsstoffet fosfor, som i forbindelse med fremstilling af kunstgødning kræver store mængder af energi at udvinde, og som findes i begrænsede mængder.